Rullekast

Rullekastet er en fundamental kasteteknik inden for fluefiskeri. I modsætning til det klassiske overhåndskast, hvor fluelinen kastes frem og tilbage i luften (med et decideret bagkast), udføres rullekastet uden at linen forlader vandet bag fiskeren.^[1] Linen rulles i stedet fremad over vandoverfladen i én glidende bevægelse.

Rullekastet er et uundværligt redskab for fluefiskere, da det gør det muligt at fiske effektivt på steder, hvor vegetation, høje skrænter eller andre forhindringer bag fiskeren gør et traditionelt bagkast umuligt.^[2]

Et succesfuldt rullekast afhænger af vandets modstand og opbygningen af kinetisk energi i fluelinen. Kastet udføres typisk i tre glidende faser:

Først trækkes fluelinen langsomt ind mod fiskeren ved at hæve fluestangen i en jævn bevægelse, indtil stangspidsen er ud for fiskerens skulder (ca. klokken 1 eller 2, hvis man forestiller sig en urskive). Herved dannes en bue af line, der hænger ned fra stangspidsen og ned til vandet bag stangen. Denne bue kaldes for D-sløjfen (eller D-loopet), fordi linen og stangen tilsammen danner formen af et stort D.^[3] Størrelsen og formen på D-sløjfen afgør, hvor meget energi der kan lægges i selve kastet.

Mens D-sløjfen er dannet bagved, ligger den forreste del af fluelinen samt forfanget og fluen stadig i vandet foran eller skråt foran fiskeren. Dette kaldes for vandankeret. Det er vandets overfladespænding og friktion mod dette anker, der gør det muligt at spænde fluestangen (bøje klingen), når fremkastet påbegyndes.^[3] Hvis ankeret slipper vandet for tidligt, mister kastet sin kraft.

Når D-sløjfen er formet, og vandankeret er på plads, udføres selve fremkastet. Stangen føres fremad i en accelererende bevægelse, der stoppes brat (typisk omkring klokken 10). Dette stop får energien til at rulle ned gennem D-sløjfen, hvilket trækker vandankeret og fluen fri af vandet og skyder linen fremad i en rullende bevægelse.

Rullekastet benyttes i en række specifikke situationer ved åer, søer og kyster:

• Manglende plads bagude: Den primære årsag til at bruge kastet er høje træer, buskadser eller stejle brinker i ryggen.^[2]
• Sikkerhed ved kraftig vind: I hård blæst (især pålandsvind eller vind ind mod fiskerens kastearm) kan det være farligt at lade fluen flyve tæt forbi ansigtet i et overhåndskast. Et rullekast holder fluen sikkert nede ved vandet.^[1]
• Tunge fluer og nymfer: Når der fiskes med tungt belastede nymfer eller synkeliner, er det anstrengende at løfte grejet direkte ud af vandet til et luftkast. Rullekastet bruges her ofte til at trække fluen op til overfladen, inden et regulært overhåndskast påbegyndes.
• Hurtigt fiskeri: Kastet tager kortere tid at udføre end et overhåndskast med mange blindkast, hvilket lader fluen bruge mere tid effektivt i vandet.^[4]

Rullekastet er grundstenen for mange af fluefiskeriets mest avancerede kasteteknikker. Den mest kendte videreudvikling er Speykastet.^[3] Mens det traditionelle rullekast primært lader fiskeren kaste i samme retning, som linen allerede ligger i, inkorporerer speykastet et retningsskift i selve dannelsen af D-sløjfen, hvilket især er essentielt i laksefiskeri med tohåndsstænger.

• Speykast
• Fiskestang

1. ^ ^{a b} "Fluefiskeri for begyndere". Mikandersen.dk. Hentet 4. juli 2026.
2. ^ ^{a b} "Laks i Lærdalselven – kærlighed & kongefiskeri". Fisk & Fri. Hentet 4. juli 2026.
3. ^ ^{a b c} "Tohånds fluekastekursus". René Gerken. Hentet 4. juli 2026.
4. ^ "Kast ind mod land gav storørred". Danmarks Sportsfiskerforbund. 28. maj 2019. Hentet 4. juli 2026.