Róbert Gunnarsson
Róbert Gunnarsson (født 22. maj 1980 i Reykjavik, Island) er en pensioneret islandsk håndboldspiller, der sidst spillede for Aarhus Håndbold efter en længere periode i henholdsvis VfL Gummersbach og Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga samt i Paris SG.[1] Han fik sit internationale gennembrud i sin første periode i Aarhus, som han forlod i 2005, men vendte tilbage til i 2016.[1] Gunnarsson er stregspiller. Gunnarsson var en markant spiller på det Aarhus-hold, der i 2005 spillede sig i DM-finalen,[1] og han blev samme år valgt til Årets håndboldspiller i den danske liga.[2] Gunnarsson var en fast del af det islandske landshold, som han har repræsenteret mere end 100 gange. Han var blandt andet med til at vinde sølv ved OL i Beijing 2008. Referencer
Eksterne henvisninger
|