Share to:

Rønde

Rønde
Udsigt ned over Rønde Hovedgade
Udsigt ned over Rønde Hovedgade
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSyddjurs Kommune
SognBregnet Sogn
Postnr.8410 Rønde
Demografi
Rønde by3.329[1] (2026)
Kommunen44.394[1] (2026)
 - Areal696,34 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.syddjurs.dk
Oversigtskort
Rønde is located in Denmark Central Denmark Region
Rønde
Rønde
Røndes beliggenhed 56°18′2″N 10°28′40″Ø / 56.30056°N 10.47778°Ø / 56.30056; 10.47778

Rønde er en by på det sydlige Djursland med 3.329 indbyggere (2026)[1], beliggende i Bregnet Sogn, 30 kilometer nordøst for Aarhus og knap 32 kilometer sydvest for Grenaa. Byen er en del af Syddjurs Kommune og hører til Region Midtjylland. Indtil 2007 var den hovedsæde for Rønde Kommune i Århus Amt.

Byen er beliggende en kilometer nord for Bregnet Kirke og ca. to kilometer nord for Kalø Slotsruin. Mellem slotsruinen og Rønde ligger Hestehave Skov. Umiddelbart syd for bygrænsen begynder Nationalpark Mols Bjerge.

Af uddannelsesmuligheder findes i Rønde en folkeskole, en privatskole, et alment gymnasium med en kostskoleafdeling, et handelsgymnasium samt en kombineret høj- og efterskole.

Geografiske forhold

Kalø Slotsruin med Hestehave Skov set fra bakketop ved det østlige Rønde.
Digital højdemodel med indtegnede bygrænser for området omkring Rønde. Mod vest ligger byen nede i en tunneldal, og mod øst strækker den sig op ad en morænebakke.
Parti fra Rønde med Følle Vig, Århus Bugt og Jylland i baggrunden. Billedet er taget fra kæmpehøjen Store Baunehøj på byens højeste bakketop.

Næst efter Aarhus og Vejle er Rønde den by i Danmark, hvor man finder den største højdeforskel mellem det laveste og højeste punkt inden for bygrænsen. Da Rønde er væsentligt mindre end de to førstnævnte store byer, forekommer højdeforskellen, som er på 95 meter, visuelt mere tydelig i bybilledet, og byen kaldes derfor i folkemunde for Danmarks eneste ”bjergby”.[2]

Den relativt store niveauforskel skyldes en særlig placering på tværs af to geomorfologiske landskabselementer fra den seneste istid.

Rønde er længst mod vest beliggende nede i en tunneldal med et lavpunkt på 5 m.o.h., mens byen mod øst jævnt - over ca. en kilometer - strækker sig op ad en randmorænebakke med et toppunkt på 100 m.o.h. 

Historie

I 1875 blev byen beskrevet således: "Rønde ved Hovedlandeveien mellem Aarhus og Grenaa-Ebeltoft med Skole, Kro, Kjøbmandshandel, Cementstøberi, Lægebolig, Brevsamlingssted, Toldassistentbolig, Telegraphstation med indskrænket Dagstjeneste (aabnet 1ste Mai 1871)".[3]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Rønde, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1888), Skole, Højskole (opr. 1894), Lægebolig (2 Læger), Dyrlæge, Købmandshdlr., Haandværksdrift, Cementstøberi, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Sept. og Nov.), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor".[4] Rønde by havde 567 indbyggere i 1901, 615 indbyggere i 1906, 681 i 1911 og 734 i 1916.[5]

Rønde fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: byen havde i 1921 843 indbyggere, i 1925 993, i 1930 883, i 1935 959, i 1940 981, i 1945 1.119, i 1950 1.270, i 1955 1.300, i 1960 1.384[6] og i 1965 1.528 indbyggere.[7]

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ www.danskebjerge.dk
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 660
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 1012
  5. ^ Folketællingen 1916, s. 71
  6. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 191
  7. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 15

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om geografi i Syddjurs Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya