Rønnerne

Rønnerne er et cirka 1.741 hektar stort vådområde på den sydlige del af Læsø i Kattegat.^[1] Området består hovedsageligt af de fire rønner Færøn, Kringelrøn, Langerøn og Hornfiskrøn. Færøn, Kringelrøn og Langerøn er næsten vokset sammen med Læsø, mens Hornfiskrøn fortsat ligger adskilt fra det øvrige område af et bredt, lavvandet farvand, som kan passeres ad en ebbevej.^[2]

Som følge af jævnlige oversvømmelser og lerholdig undergrund er grundvandet meget højt saltindhold på helt op til 15%,^[3] hvilket siden middelalderen har muliggjort saltsydning, der har været af stor økonomisk betydning for øen.

Rønnerne er et fredet naturområde, som fortsat anvendes til græsning og naturpleje.^[2][3] Rønnerne udgør en stor del af Natura 2000-område nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor. Området besøges også af vandrere, ryttere og deltagere på guidede ture. De lavvandede render og risikoen for pludselige oversvømmelser betyder, at færdsel til de yderste dele kræver lokalkendskab.

Rønnerne består især af flade strandenge, heder, sandbanker og lavvandede render. Området er blandt de yngste og lavestliggende dele af Læsø og vokser fortsat, efterhånden som sand og andre havaflejringer danner nyt land.^[1] Landskabet oversvømmes jævnligt af saltvand. Da tidevandsforskellen ved Læsø kun er omkring 25–30 centimeter, bestemmes oversvømmelsernes omfang især af vindens retning og styrke.^[3]

Området er et vigtigt yngle- og rasteområde for blandt andet vadefugle og andefugle.^[1] Blandingen af strandenge, overdrev og heder danner desuden levested for en række sjældne planter og dyr.^[4]

På Kringelrøn ligger Pigestenen, som er Rønnernes største vandreblok. Stenen er omkring to meter høj og fem meter lang og blev ført til området af isen under den seneste istid.^[5] Ifølge lokale sagn reddede to piger sig op på Store Pigesten og den nærliggende Bitte Pigesten, da de blev forfulgt af tyre eller overrasket af stigende vand.^[6]

Hornfiskrøn ligger længst mod syd og er den yngste og mest isolerede af de større rønner.^[7] Færøn, Kringelrøn og Langerøn adskilles af lavvandede render, hvoraf Floden er den mest markante.^[8]

Rønnerne har gennem århundreder været anvendt som græsningsareal for Læsøs husdyr. Fra middelalderen og frem til 1652 havde saltsydning desuden stor økonomisk betydning for hele øen. Saltvand blev hentet fra brønde i strandengene og derefter inddampet i sydehytter. Saltsydningen blev forbudt i af kongen, da hele øen var blevet afskovet.^[2][1][3]

Saltsydningen på Rønnerne blev genoptaget i 1991 i en rekonstruktion af de tidligere sydehytter. Produktionen fungerer i dag som formidling af Læsøs traditionelle salthåndværk og som turistattraktion.^[1]

• Hornfiskrøn
• Saltsydning på Læsø

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rønnerne

57°13′32″N 10°59′03″Ø / 57.225591°N 10.98426°Ø / 57.225591; 10.98426