Share to:

Rørflue

Rørflue

Stor blå rørflue
Opfinder Minnie Morrod
Opfundet 1945
Sted Aberdeen, Skotland
Anvendelse Fluefiskeri (særligt efter laks, havørred og gedde)
Egenskaber Bundet på et hult rør. Eliminerer krogens brækstangseffekt og forlænger fluens levetid.

Rørfluen er en type kunstig flue anvendt til fluefiskeri, som adskiller sig fra traditionelle fluer ved at være bundet på et hult rør i stedet for direkte på skaftet af en fiskekrog. Fiskerens forfang føres gennem røret, og krogen bindes fast for enden af linen. Krogen trækkes derefter oftest delvist op i et lille stykke silikoneslange bagerst på røret for at holde den fikseret.[1]

Denne konstruktion giver en række markante fordele, og rørfluen er i dag den mest populære fluetype til fiskeri efter store rovfisk som laks, havørred og gedde i strømmende vand.

Historie

Rørfluen blev opfundet i 1945 i Aberdeen, Skotland, af fluebinderen Minnie Morrod, der arbejdede for fiskegrejsproducenten Charles Playfair and Company. Opfindelsen var et svar på et konkret problem for de lokale laksefiskere: Tidligt på sæsonen var åerne kolde og vandstanden høj, hvilket krævede meget store og tunge fluer (ofte 7-10 cm lange). Når disse fluer blev bundet på traditionelle, massive laksekroge, gjorde krogens enorme vægt og store skaft dem svære at kaste med. Endnu værre var det, at den store, tunge krog fungerede som en brækstang, der rev sig løs fra laksens mund, når fisken rystede på hovedet eller rullede i overfladen.[2]

Den britiske forfatter og fisker Alexander Wanless var en af de første til at promovere Morrods opfindelse i bøger og artikler, og i løbet af 1950'erne og 1960'erne revolutionerede rørfluen laksefiskeriet i Storbritannien og resten af Europa.[2]

Konstruktion og mekanik

Selve røret, som fluen bindes på, kan fremstilles af mange forskellige materialer. Dette giver fiskeren frihed til at justere fluens synkehastighed uden at ændre på fluens størrelse:

  • Plastikrør: Bruges til lette fluer, der skal fiske højt i vandsøjlen eller over lavt vand.
  • Metalrør: Kobber, messing, aluminium eller wolfram (tungsten) bruges til at få fluen hurtigt ned mod bunden i stærk strøm. Man kombinerer ofte plastik og metal (f.eks. ved at montere en "conehead" af metal forrest på et plastikrør) for at give fluen en dykkende, jiggende gang i vandet.[3]

Bagest på fluerøret sidder oftest et "krogstyr" (hook guide) af blød gummi eller silikone. Når linen er ført gennem røret og krogen (enkelt-, dobbelt- eller trekrog) er bundet på forfanget, trækkes krogøjet stramt op i styret, så krogen sidder fastlåst i den ønskede vinkel bag fluens vinge.

Fordele ved rørfluer

Rørfluens adskillelse af krog og krop giver flere store fordele:

  1. Ingen brækstangseffekt: Når fisken hugger og bliver kroget, trækkes krogen ud af silikonestyret. Krogen sidder fast i fiskens mund, mens selve rørfluen glider frit op ad forfangslinen. Fisken kan dermed ikke bruge fluens vægt eller et langt krogskaft til at vride krogen ud.[1]
  2. Længere levetid: Fordi rørfluen glider op ad linen og væk fra fisken under fighten, undgår man, at fluens dyre fjer og hår bliver tygget i stykker af fiskens tænder.
  3. Udskiftelige kroge: Hvis krogen bliver sløv efter at have ramt en sten, eller hvis en krogspids knækker, kan fiskeren blot binde en ny krog på linen. På en traditionel flue ville hele fluen være ødelagt.
  4. Tilpasning til regler: Mange åer har strenge regler for krogtyper (f.eks. forbud mod modhager eller trekroge for at skåne fiskene). Med rørfluer kan fiskeren beholde sin favoritflue og blot skifte krogen, så den overholder de lokale regler.

Skandinavisk udbredelse (Scandi-style)

Mens rørfluen blev opfundet i Skotland, er den i dag synonym med det skandinaviske lakse- og havørredfiskeri i bl.a. Norge, Sverige og danske åer som Skjern Å, Varde Å og Karup Å. Skandinaviske fluebindere udviklede den såkaldte "Scandi-style", hvor rørfluerne bindes med lange, bløde overvinger af hår fra ræv eller tempelhund, som giver en utrolig levende, pulserende silhuet i strømmen.

De senere år er mindre rørfluer også blevet meget udbredt på det danske kystfiskeri efter havørred om vinteren, hvor de store, men lette, imitationer af børsteorme eller tobis overgår traditionelle krogfluer i krogningsprocent.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Bates, Joseph D. (1970). Atlantic Salmon Flies and Fishing. Stackpole Books. ISBN 978-0811701809 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..
  2. ^ a b Wanless, Alexander (1951). Threadliner's Year. Herbert Jenkins.
  3. ^ Falkus, Hugh (1984). Salmon Fishing: A Practical Guide. Witherby. ISBN 978-0854931445 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..
Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya