Safttapet
Safttapeter er vægtæpper, hvorpå man malede motiver. Ofte var safttapeterne en billig erstatning for de kostbare vævede gobeliner. Deres udbredelse var navnlig stor i 1700-tallet, men man har kendskab til malede vægtæpper tilbage til 1400-tallet.
Begrebet safttapet
Begrebet "safttapet" dækker sandsynligvis over den anvendte maling, hvis farvetilsætning blandt andet blev udvundet af planteudtræk, dvs. plantesaft. Til safttapeter anvendte man en blanding af akvarel og temperamaleri. Disse farver er letflydende og vandige og kunne med god vilje godt minde om frugtsaft. Heraf stammer navnet.
Teknikken
Udgangspunktet for et safttapet var ligesom for et traditionelt maleri et lærred. Da man som før nævnt ofte tilstræbte at eftergøre de vævede tapeter, benyttede man eksempelvis repsvævet hør, hvor skudtrådene er tykkere end kædetrådene. Hermed fik opnåede man en grovere struktur, der minder om billedvævninger. Modsat et traditionelt malerilærred blev safttapeterne ikke grundede, da man derved ville sløre den vævede stofkarakter. Motiverne maledes med limfarve, hvor bindemidlet har været gummi arabicum eller lignende. Limfarven skulle være transperent, igen for at undgå at udviske stoffets struktur.
Historie
De malede tæpper kendes tilbage fra 1400-årene. Desuden kunne væverierne ty til at slippe lidt lettere fra et besværligt parti ved at male begrænsede udsnit. Men safttapeternes storhedstid falder naturligt sammen med gobelinernes, altså 1600- og 1700-tallet. Boligkulturen krævede nu, at hjemmene havde mange præsentable rum. At ophænge ægte vævede tæpper i alle rum var for mange en al for uoverkommelig investering. Selv på de kongelige slotte, f.eks. Fredensborg Slot, ved man, at gemakkerne blev udsmykket med safttapeter. Derudover fandt man dem både i adelens og borgerskabets huse. Mod slutningen af 1700-tallet gik vægtæpper af mode. Og safttapeterne led en særlig hård skæbne, da de ikke repræsenterede nogen større værdi. Mange af dem blev smidt ud eller anvendt til andre formål. Fra at have været en hverdagsting blev de sjældenheder. Der er kun kendskab til en 5-10 eksamplarer i Danmark i dag, fordelt på henholdsvis Nationalmuseet, Rosenborg, Ledreborg og Rosenholm.
Kilde
Gorm Benzon: "Gamle danske tapeter", Kbh. 1986.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
