Samson Eitrem

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Samson Eitrem
Personlig information
Født	28. december 1872 Kragerø Kommune, Norge
Død	8. juli 1966 (93 år) Oslo, Norge
Gravsted	Vestre gravlund
Bopæl	Oslo Kommune Oslo
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Oslo
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Det østrigske videnskabsakademi
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, papyrolog, klassisk filolog, religionsforsker
Fagområde	Religionsvidenskab, klassisk filologi, Papyrologi
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Arbejdssted	Halle (Saale), Göttingen, Berlin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1916), Æresdoktor i National og Kapodistrian Universitet i Athen, Æresdoktor ved Aristoteles-universitetet i Thessaloniki
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Samson Eitrem (født 28. december 1872 i Kragerø, død 8. juli 1966 i Oslo) var en norsk filolog.

Eitrem blev cand. mag. 1896, Dr. phil. 1903 og professor i klassisk filologi ved Kristiania Universitet siden 1914. Han fik 1898 kronprinsens guldmedalje for en afhandling om Ovid's mytologiske Kilder (utrykt). Hans skrifter beskæftiger sig væsentlig med græsk-romersk mytologi og kultus, således hans afhandling for doktorgraden, Die göttlichen Zwillinge bei den Griechen (Kristiania Videnskabs Selskabs skrifter, 1902), og hans bidrag til Pauly-Wissowas Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft (blandt andet artiklerne Hermes, Hera, Heros). I Opferritus und Voropfer der Griechen und Romer (Kristiania Videnskabs Selskabs skrifter, 1914) stiller han overalt de dødes kultus i forgrunden under stærk benyttelse af folkloristisk materiale, idet han i den indledende offerritus søger at konstatere resterne af tidligere kultusformer, som koncentrerede sig om dyrkelsen af de døde. Inden for samme område hører hans Beiträge zur griechischen Religionsgeschichte, I-II (udkommet sammesteds 1910 og 1916).

Desuden har han fra tekstkritisk, dramaturgisk og mytografisk standpunkt givet bidrag til belysning af klassiske forfattere, således af Homer (Zur Ilias-Analyse, Kristiania Videnskabs Selskabs skrifter, 1901, og Die Phaiakenepisode in der Odyssee, Kristiania Videnskabs Selskabs skrifter, 1904), Aischylos (Aischylos, populære Forelæsninger over Grækernes ældste Drama, 1907), Aristofanes, Menander, Plautus, Terents, Ovid og andre enkelte afhandlinger beskæftiger sig med græsk papyrologi. Af mere populær art er Cicero og hans tid, paa grundlag av de efterlatte breve (1910) og lejlighedsvise artikler i tidsskrifter og dagspressen. Eitrem har senere blandt andet udgivet Beiträge zur griechischen Religionsgeschichte, II-III (1917-20) og Guder og heroer (1918). Sammen med professor Gunnar Rudberg stod han fra 1924 som udgiver af Symbolæ Osloenses. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab 1931.

• Eitrem, Samson i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)