Sander Andersen
Sander Elgaard Andersen (født 24. oktober 1999 i Ølstykke) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for Bourg-en-Bresse Ain Cyclisme. KarriereI 2009 begyndte Sander Andersen at cykle hos DCR Ballerup hvor han dyrkede bane- og landevejscykling. Som juniorrytter skiftede han i 2016 til Team ABC Junior, som er Arbejdernes Bicykle Clubs juniorhold. Efter to år som junior kørte han i én sæson for klubbens elite seniorhold, og var samtidig på U23-landsholdet i landevejscykling. Fra starten af 2019 skiftede han til det bornholmske UCI kontineltalhold BHS-Almeborg Bornholm.[1] ItalienEfter én sæson hos BHS-Almeborg Bornholm, gik turen i 2020 til det italienske kontineltalhold General Store Essegibi F.lli Curia.[2] Her deltog han blandt andet i Giro Ciclistico d'Italia,[3] Giro dell'Emilia og Trofeo Laigueglia. Fra starten af 2021 skiftede han italiensk hold, og repræsenterede nu ASD G.C. Sissio Team.[4] Men på grund af dårlige resultater, blev Sander Andersen i maj sat af holdet, og rejste derfor hjem til Danmark. FrankrigI august 2021 fik han lov til at køre to løb for det franske N1-team Bourg-en-Bresse Ain Cyclisme. I september blev han igen kaldt til Frankrig, og kørte resten af sæsonen for det franske hold.[5] Da 2022-sæsonen begyndte var Andersen stadigvæk tilknyttet holdet, og i august vandt han sæsonens andet løb.[6] I alt blev det til tre sejre i 2022. I den første halvdel af 2023-sæsonen kørte Sander Andersen udelukkende franske amatørløb for holdet, og den første deltagelse i et UCI-løb blev etapeløbet Tour de la Mirabelle i slutningen af maj.[7] Referencer
Eksterne henvisninger
|