Sansehave

En sansehave er et afgrænset haveområde, der giver besøgende mulighed for at opleve en bred vifte af sanseoplevelser.[2] Sansehaver er designet til at skabe muligheder for at stimulere sanserne, både enkeltvis og i kombination, på måder som brugerne normalt ikke møder i hverdagen.[3]
Sansehaver har en bred vifte af undervisningsmæssige og rekreative anvendelser.[2] De kan bruges i undervisningen af elever med særlige behov, herunder autistiske personer.[4] Som en form for haveterapi kan de fungere som terapihaver og hjælpe i plejen af personer med demens.[5]
Sansehaver kan udformes, så de er tilgængelige og attraktive for både personer med handicap og personer uden handicap. En sansehave kan eksempelvis indeholde elementer, der er særligt tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser, såsom duftende og spiselige planter, skulpturer og formgivne gelænder, vandelementer designet til at skabe lyd og kunne mærkes med hænderne, teksturerede berøringsflader, skærme med forstørrelsesglas, samt beskrivelser i punktskrift og via lyd- eller induktionsslyngesystemer. Afhængigt af målgruppen kan lyd og musik integreres mere centralt for at kombinere yngre brugeres legebehov med deres sensoriske behov.
Mange sansehaver er indrettet til at stimulere flere sanser samtidig. Haver, der særligt fokuserer på duft, kaldes undertiden dufthaver, mens haver med fokus på musik og lyd kaldes lydhaver, hvor udstyret samtidig understøtter udviklingsmæssige, læringsmæssige og pædagogiske formål.
Sansehaver har som regel en udbygget infrastruktur, der muliggør kørestolsadgang og imødekommer andre krav til tilgængelighed. Udformningen og stiføringen skaber en stimulerende rejse gennem sanserne, øger opmærksomheden og giver positive læringsoplevelser.
Design
Udformningen af sansehaver tager som regel udgangspunkt i de fem aristoteliske sanser, men kan også omfatte andre sanser som proprioception og balance.[6] Ud over planter kan også ikke-levende elementer såsom vandelementer og skulpturer indgå.[7]
Syn
De visuelle elementer i en sansehave omfatter traditionelle haveelementer som farverige planter og blomster, der undertiden grupperes for at hjælpe personer med synsnedsættelse.[8] De varierer i farve, form, størrelse og tekstur. Blomsternes stærke farver kan stimulere hjernens farvecentre. Farverige og hjemmehørende plantearter kan bruges til at tiltrække fugle, sommerfugle og insekter til haven, hvilket giver yderligere visuelle oplevelser.[8]
Prydgræsser anvendes ofte og kan stå dekorative gennem hele sæsonen for at skabe dybde og variation.[9] Tilføjelsen af prydgræsser kan give rummet et dramatisk udtryk. Vandelementer som damme og springvand kan desuden tiltrække dyreliv, eksempelvis fugle, hvilket giver besøgende mulighed for fuglekiggeri.[9]
Lyd
Lydelementer i en sansehave består ofte af ting, der naturligt frembringer lyd i vinden. Dette omfatter planter som bambus, græsser og træer samt ikke-levende elementer som klokker og vindspil. Vandelementer og fugle er ligeledes almindelige lydkilder. Områder, der tiltrækker insekter og andre dyr, bidrager til et naturligt lydbillede. Fuglebade anvendes ofte for at tiltrække fugle og skabe et indbydende miljø, hvor de kan plaske og bade.
Gangstier med forskellige overflader kan skabe forskellige lyde og stimulere hørelsen. Løst grus kan for eksempel give en knasende lyd, mens beton kan frembringe en mere markant lyd,[9] afhængigt af fodtøjet.
Mindre almindelige lydelementer omfatter håndinstrumenter (såsom trommer), ekkoområder og klingende trædesten.
Lugt
Planter med en markant aroma stimulerer lugtesansen og lugtecentrene i hjernen. For at skabe sådanne dufte anvendes ofte planter med blomsterduft som lavendel, rosmarin og visse rosensorter samt menneskeskabte dufte som nyslået græs.[9]
Berøring

Elementer med kontrasterende overflader[9] såsom frøkapsler, forskellige bark- og bladteksturer, planter som lammeøre eller viburnum samt sten, mursten og småsten med varierende overflader inviterer til berøring og udforskning. Planter med enten ru eller glatte overflader kan i høj grad stimulere sanserne. Berøringsoplevelser i sansehaver giver mulighed for at udforske og opleve forskellige strukturer.[9] Berøring kan også hjælpe mennesker med at lære og indsamle information, hvilket skaber en unik oplevelse for den enkelte.[10]
Smag
Grøntsager og frugter bidrager til smagssansen i en sansehave. Planter som tomater, blåbær (hvis jordens surhedsgrad er passende), hindbær, gulerødder, krydderurter og visse spiselige blomster kan indgå i beplantningen.[9]
Indarbejdelsen af disse elementer kan skabe ro og stimulere hjernen på en positiv måde. Børns hjerneudvikling kan styrkes ved at aktivere alle sanser samtidigt; dette kan bidrage til, at barnet udvikler en bedre følelsesmæssig og fysisk bevidsthed.[11] De stimulerende aspekter ved en sansehave kan forbedre hukommelse, problemløsningsevner og fremme udendørs aktiviteter. Dette kan igen mindske angst, psykiske lidelser og dårligt humør. I udformningen indarbejdes adgangsforhold for personer med handicap, eksempelvis kørestolsbrugere, blinde og hørehæmmede.[12]
Referencer
- ^ "The Blind People's Garden of Bremen". www.lesum.de (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. september 2019.
- ^ a b "Sensory garden design advice 1. Sensory Trust". www.sensorytrust.org.uk (britisk engelsk). 21. februar 2003. Hentet 15. juni 2018.
- ^ "Sensory Gardens - Gardening Solutions - University of Florida, Institute of Food and Agricultural Sciences". gardeningsolutions.ifas.ufl.edu (engelsk). Hentet 2018-03-20.
- ^ Hussein, H (december 2009). "Sensory Garden in Special Schools: The Issues, Design and Use". Journal of Design and Built Environment (engelsk). 5 (1): 77-95. ISSN 2232-1500. Hentet 15. juni 2018.
- ^ Gonzalez MT, Kirkevold M (oktober 2014). "Benefits of sensory garden and horticultural activities in dementia care: a modified scoping review". Journal of Clinical Nursing. 23 (19-20): 2698-715. doi:10.1111/jocn.12388. PMID 24128125.
- ^ Winterbottom, Daniel; Wagonfeld, Amy (19. maj 2015). Therapeutic Gardens: Design for Healing Spaces. Timber Press. s. 227. ISBN 9781604694420. Hentet 7. februar 2020.
- ^ Worden EC, Moore KA (2004). "Sensory gardens". EDIS (2004, 8). Hentet 2. december 2020.
- ^ a b Fowler, Susan (2008). Multisensory Rooms and Environments: Controlled Sensory Experiences for People with Profound and Multiple Disabilities. Jessica Kingsley Publishers. s. 39. ISBN 9781846428098. Hentet 7. februar 2020.
- ^ a b c d e f g "How to create a sensory garden | Kew". www.kew.org (engelsk). Hentet 2025-03-21.
- ^ "Engaging our sense of touch in the garden". Thrive (engelsk). Hentet 2025-03-24.
- ^ "The Benefits of Sensory Gardens for Young Children - Whiz Kidz Early Learning Centre & Pre-School". www.whizkidz.com.au/ (australsk engelsk). 2024-02-21. Hentet 2025-03-24.
- ^ "The Importance and Benefits of Sensory Gardens: Enhancing Well-being and Inclusivity". Wycliffe Landscapes (amerikansk engelsk). 2024-07-22. Hentet 2025-03-24.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









