SergentSergent (forkortet SG[1][2], fransk, omdannet fra latin serviens for 'tjenende') er en befalingsmand af sergentgruppen på mellemlederniveau, i nogle lande betegnet som en underofficersgrad. Det danske forsvar
HærenI Hæren vil en sergent typisk være gruppefører for en 8-10 mand, eksempelvis en infanterigruppe, en ingeniørgruppe, en sanitetsgruppe eller kampvognskommandør. De fungerer desuden ofte som instruktører for deres underordnede soldater. SøværnetI Søværnet kan sergenten eksempelvis være banjermester på mindre enheder, radiostationsleder, maskin- eller dæksregnskabsfører etc. FlyvevåbnetI Flyvevåbnet, eksempelvis næstkommanderende i en flydok. HjemmeværnetInden for hjemmeværnet findes ligeledes graden sergent, som typisk er en funktion som befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni. Højere uddannelseEn uddannet (tand)læge eller -studerende, værnepligtig kan udnævnes til sergent og kaldes under(tand)læge. HistoriskKommandersergent var indtil 1867 i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I Treårskrigen fremkom benævnelsen overkommandersergent, hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved Hærloven af 1867 ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.[3] Tilsvarende udenlandske graderI NATO er rangkoden OR-5 tilknyttet sergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene. Rangen svarer til Petty Officer i Royal Navy og Feldwebel/Bootsmann i Bundeswehr/Bundesmarine. Berømte sergenter og sergenter i litteraturenVirkelige personer
Fiktive personer
Kilder
|