Siegfried Matlok
| Siegfried Matlok | |
|---|---|
Siegfried Matlok 2003 | |
| Personlig information | |
| Født | 5. juni 1945 (81 år) Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Bopæl | Løjt Kirkeby |
| Søskende | Jürgen Matlok |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Journalist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Ebbe Munck-Prisen (2015), Ridder af Dannebrog (2007) |
| Information med symbolet | |
Siegfried Matlok (født 5. juni 1945 i Flensborg) er en dansk-tysk journalist, der fra 1979 til 2013 var chefredaktør for det tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger.
Siegfried Matlok er født i Sydslesvig i en dansk-tysk grænselandsfamilie. I sin opvækst havde han de nationale modsætninger tæt inde på livet, fordi dele af Matlok-familien efter 1945 indtog et dansk standpunkt. Matlok gik på Christian-Paulsen-Skolen i Flensborg, og blev derefter udlært som journalist i 1964 fra den tysksprogede, men dansksindede avis, Südschleswigsche Heimatzeitung.
Hans ene bror Jørgen Matlok, er tidligere viceskoledirektør ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig og den anden, Werner Matlok, er tidligere præst ved den danske menighed i Lyksborg. Privat bor Siegfried Matlok i Løjt Kirkeby nord for Åbenrå.
Han fastholdt sit tyske ståsted, bl.a. fordi han afviste de ofte nationalistiske og hadefulde anti-tyske toner i danske kredse syd og nord for grænsen. Desuden har han arbejdet på Jydske Tidendes redaktion i Tønder. Han var fra 1973 ansvarshavende redaktør ved Der Nordschleswiger og fra 1979 til 2013 som chefredaktør.
Fra 1988 til 2007 var han desuden sekretariatsleder for det tyske mindretals sektretariat på Christiansborg. Han er medlem af Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal. Siegfried Matlok anvendes hyppigt som kommentator i danske medier om tyske politiske forhold, og han har i øvrigt modtaget høj anerkendelse for sit virke fra både officiel dansk og tysk side. Matlok bruges ofte som kommentator i danske medier om politiske forhold i Forbundsrepublikken Tyskland,
Han er udgiver af en bog, som indeholder et vigtigt kildeskrift til Danmarks historie i forbindelse med den tyske besættelse under 2. Verdenskrig, nemlig den tyske rigsbefuldmægtigede dr. Werner Bests beretning om sin tid i Danmark.
Bibliografi
- Siegfried Matlok (ed.): Dänemark in Hitlers Hand, Husum, 1989.
Anerkendelser
- Ridder af Dannebrog
- Den Danske Publicistklubs Jubilæumslegat (2008)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









