Sigurd Syr
| Sigurd Syr | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 970  |
| Død | 1018 |
| Far | Halfdan Sigurdsson |
| Ægtefælle | Åsta Gudbrandsdatter |
| Børn | Harald Hårderåde, Halfdan Sigurdsson, Ingerid Sigurdsdottir |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Småkonge[1], landmand |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sigurd Syr (oldnordisk: Sigurðr sýr) (død ca. 1018) var en norsk småkonge over Ringerike, et område i Buskerud. Han er især kendt i norsk historie gennem sin tilknytning til kongerne Harald Hårderåde og Olav den Hellige. Ved sit ægteskab med Åsta Gudbrandsdatter efter hendes første ægtemand Harald Grenskes død blev Sigurd Syr stedfar til kong Olav og far til kong Harald.
Biografi
Illustration af Christian Krohg fra 1890'erne.
Den traditionelle opfattelse af Sigurd Halvdansson Syrs slægtskab, som den fremstilles i forskellige islandske digte og historiske sagaer og kulminerer hos Snorri Sturluson i Heimskringla, er, at han var oldebarn af kong Harald Hårfager gennem Haralds søn Sigurd Rise. Der er imidlertid blevet sået tvivl om hans forbindelse til Sigurd Rise, en relativt ukendt søn af Harald Hårfager med en samisk kvinde ved navn Snæfríðr Svásadottir.[2]
Sigurd Syrs far Halfdan var muligvis ikke identisk med Harald Hårfagers barnebarn Halfdan af Hadafylke.[3] Der findes ingen samtidige kilder, der bekræfter eksistensen af en sådan Halfdan.[4] Det er derfor usandsynligt, at denne slægtslinje repræsenterer historiske realiteter. Mange moderne historikere betragter Hårfager-slægtskabet som i vid udstrækning opdigtet.[5]
Ifølge Heimskringla var Sigurd Syr en forstandig mand, fåmælt og generelt beskeden, men meget velhavende. Han var kendt som en god forvalter af sin ejendom, personligt engageret i dens drift, samt som klog og fredsommelig. Han ejede sandsynligvis flere store gårde.[6]
Hans tilnavn ”Syr” kan oversættes til ”so” eller ”svin” (beslægtet med oldnordisk svīn). Årsagen til dette kendes ikke; P.A. Munch foreslog, at det skyldtes hans stærke fokus på landbrug, og at tilnavnet betød ”én, der graver eller roder i markens jord”. Da Sigurd var en respekteret mand af høj byrd, har tilnavnet sandsynligvis været ment som en hædersbetegnelse. Det fortælles også, at han var blevet lovet Englands trone, og at hans søn Harald drog af sted for at hente den til ham, da Sigurd døde.[7][8]
Sigurd Syr blev døbt til kristendommen i 998. Ifølge Heimskringla ”kom kong Olav Tryggvason til Ringerike for at udbrede kristendommen, og Sigurd Syr og hans hustru lod sig døbe”.[9][2]
Sigurd Syr var ikke personligt politisk ambitiøs. Han brød sig ikke om adelens pragt og ceremoniel, men udfyldte sin rolle, som forventet. Han støttede fuldt ud sin stedsøn Olavs ambitioner om lederskab og militær kommando. I 1014 lykkedes det ham at overtale sine ligemænd – de øvrige lokale norske konger – til at støtte Olavs sag, da Olav ønskede at opbygge en hær i Norge.[10]
Familie
Ifølge sagaerne var Sigurd Syr og hans hustru Åsta Gudbrandsdatter gode og ædle herskere[11] og fik følgende børn sammen:
- Guttorm
- Gunnhild – gift med Ketil Kalv af Ringnes i Stange
- Halfdan
- Ingerid – gift med Nevstein, mor til Tore, plejefar til kong Magnus Barfod
- Harald Hårderåde – konge af Norge fra 1047 til 1066, ofte kaldet ”den sidste store viking”[12]
Referencer
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Snorri Sturluson, Heimskringla: History of the Kings of Norway, overs. Lee M. Hollander, The American-Scandinavian Foundation, Austin: University of Texas Press, 1964, genoptryk 1992, ISBN 0-292-73061-6, Saga of Óláf Tryggvason kap. 60, s. 200.
- ^ M. Sjöström, ”Scandinavian medieval descendants of Charlemagne: A detailed genealogy of the issue of Agnes Haakonsdottir, of the so-called Fairhair dynasty”, Foundations – Journal of the Foundation for Medieval Genealogy, bind 2 (2007:4, juli), s. 253–276.
- ^ Knut Helle, Cambridge History of Scandinavia, bind I, Prehistory to 1520, Cambridge University Press, 2003, ISBN 0-521-47299-7, s. 191.
- ^ Se Joan Turville-Petre, ”The Genealogist and History: Ari to Snorri”, Saga-Book 20 (1978–81), s. 7–23 (pdf), især s. 15.
- ^ Heimskringla, udg. Hollander, St. Óláfs saga kap. 33, s. 268.
- ^ "Etymology of the Norse word svin". Online Etymology Dictionary. Hentet 28. oktober 2015.
- ^ Claus Krag, ”Sigurd Halvdansson Syr – utdypning”, Store norske leksikon (norsk)
- ^ Wikisource: King Olaf Trygvason’s Saga, Part II, afsnit 24
- ^ Sigwart Sörensen, Norway, New York: Collier, 1899, OCLC 474863147, s. 79–80.
- ^ Margolis, Nadia. ”Aasta of Norway.” Women in the Middle Ages: An Encyclopedia. 2004.
- ^ Krag, Claus. ”Harald 3 Hardråde”. Norsk biografisk leksikon.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
