SjægtEn sjægt er en sprydrigget klinkbygget fiskerjolle rigget med storsejl, topsejl og fok. Fartøjet blev anvendt til fiskeri på Limfjorden i perioden ca. 1850 – 1920. Sjægten adskiller sig fra andre samtidige fiskerjoller ved, at den er slankere og skarpere i skroget og fokken er forholdsvis stor. Den fører aldrig klyver. I modsætning til andre farvandes joller er sjægten relativt smal og højt rigget. Typen er formentlig indført til Limfjorden fra det sydlige Norge omkring 1850 til brug i datidens nye fiskeri med snurrevod. I begyndelsen af 1900-tallet afløstes sjægten af motorjoller og mistede sin betydning som fiskerbåd. Siden midten af 1970'erne har sjægten fået en renæssance som fritidsfartøj, hvor nogle personer i Limfjordsområdet påbegyndte restaurering af disse fartøjer til rekreativ sejlads. Nybyggede kopier af gamle sjægte forekommer. I 2008 er der ca. 100 sejlende sjægte på Limfjorden. Den største flåde ligger i Hjarbæk, hvor der hvert år afvikles verdensmesterskab for sjægt. Kilder, eksterne henvisninger, litteratur
|