Share to:

Skedekronvikke

Skedekronvikke
Coronilla juncea Foto: Isabel Rubio
Coronilla juncea
Foto: Isabel Rubio
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFabales (Ærteblomst-ordenen)
FamilieFabaceae (Ærteblomst-familien)
SlægtCoronilla (Kronvikke)
ArtC. vaginalis
Hjælp til læsning af taksobokse

Skedekronvikke (Coronilla vaginalis), også skrevet Skede-Kronvikke, er en halvbusk eller staude med en krybende til noget opadstræbende vækst. Hele planten er blågrøn i farven, mens blomsterne er klart gule. De tiltrækker masser af insekter, herunder også honningbier.

Beskrivelse

Skedekronvikke er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækstform. Skuddene er hårløse og runde i tværsnit, og de bærer bladene spredtstillet. Bladene er kortstilkede og uligefinnede med 3-4 par småblade, som er omvendt ægformede og helrandede. Begge bladsider er blågrønne.

Blomstringen foregår i maj-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede halvskærme med 5-10 blomster i hver. De enkelte blomster er formet som ærtefamiliens blomster plejer at være, de er 5-tallige og har gule kronblade. Frugterne er leddelte, sekskantede bælge med vinger på de fire af kanterne.

Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod og et udbredt netværk af siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,75 m (25 x 25 cm/år).

Hjemsted

Indikatorværdier
Skedekronvikke
L = 6 T = x K = 4 F = 3 R = 9 N = 2

Skedekronvikke hører hjemme i Syd- og Centraleuropa. Den findes voksende i sortfyr-dominerede skovstepper, egentlige steppeområder og tørre enge. Overalt foretrækker den let skygge til fuld sol og en jord, der er tør, varm og kalkrig, men næringsfattig.

På de stejle, nordlige skråninger af Baglyashegy oven for Hideg-völgy finder man større og mindre bevoksninger med duneg som den dominerende træart og med Bromus pannonicus og jordstar som dominerende i urtevegetationen. Her vokser arten sammen med bl.a. sankthansurt, svalerod, bakkesoløje, farvemysike, grenet edderkopurt, gul rundbælg, Hypericum elegans (en art af perikon), mannaask, opret galtetand, Polygala major (en art af mælkeurt), rundbladet bærmispel, rundhovedrapunsel, rød dværgmispel, stendafne,vissetorskemund og ædelkortlæbe[1]

Giftighed

Planten indeholder det mildt giftige stof, kumarin.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ N. Bauer: Vegetation of the Baglyas–Iszka-Hegy Dolomite Horst Range[permanent dødt link] . En oversigt over vegetationstyperne på dolomitkalk i Bakonybjergene (Ungarn) (engelsk)

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya