Skyr


Skyr (islandsk udtale: [skɪːr]) er et traditionelt islandsk surmælksprodukt med højt indhold af protein og lavt fedtindhold.
Skyr fremstilles ved at lade vallen løbe fra syrnet mælk, på samme måde som kvark og drænet yoghurt, der kendes fra Grækenland, Tyrkiet og Mellemøsten. I det danske produkt ymer er kun en mindre del af vallen løbet fra. Det specielle ved skyr er den særlige mælkesyrekultur, meget lavt fedtindhold (ca. 0,2 %) og højt proteinindhold (11 %).
Da skyr er et surmælksprodukt, smager det surt. Flere producenter fremstiller dog produkter i portionsstørrelser, hvor der ud over skyr er tilsat fx bær, vanilje eller andre smagsstoffer. Under denne proces stiger indholdet af kulhydrat ofte markant, da smagsstofferne kan suppleres med sukker.
Skyr er bl.a. blevet populært pga. det høje indhold af protein, der giver mæthedsfornemmelse og kan være en hjælp, hvis man vil tabe sig eller holde vægten.
Historisk
I Danmark blev skyr introduceret sidst i 1940'erne, fremstillet på Jyllinge Mejeri, hvor man kunne abonnere på levering. Forsendelsen skete i beholdere af presset pap, behandlet indeni med paraffin for tæthed.
Senere blev produktionen flyttet til det nu nedlagte Mejeriet Vigen i Gundsø, med levering i plastposer. Dette produkt var meget koncentreret og klumpet, og skulle fortyndes med vand eller mælk.[kilde mangler]
Efter at have været ude af markedet en tid blev produktionen genoptaget i 2006 af Thise Mejeri, der laver det på licens fra det islandske Agrice ehf. Det fremstilles også af Arla Foods og Løgismose Mejeri. På grund af den begrænsede mælkeproduktion på Island bliver produktet ikke eksporteret.[1]
Fra 2011-13 nidoblede Coop Danmark sit salg af skyr og kunne i en periode afsætte alt det, de kunne skaffe.[2]
Kilder
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ Schmiegelow, AfJulia (2012-12-13). "Vi er vilde med det islandske skyr". DR. Hentet 2026-08-07.
- ^ Smagstest: »En god skyr skal være lidt hønserøvsagtig« - Politiken.dk
| Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.










