Skærver
en skærv er et slangudtryk for penge, eksempelvis "Giv en skærv til en hjemløs". Denne artikel omhandler stenproduktet skærver.
Skærver er som regel sten der er knust eller sprængt i stykker, så der er skarpe kanter og rette brudflader.
Fabrikation
Mange steder er forskellen på sten og skærver altså, at sten er siet fra i en grusgrav, mens skærver er sprængt ud i et stenbrud. Dette er dog kun at betragte som en tommelfingerregel, da de største sten fra grusgravene eller sten opsamlet på marker eller fra havbunden visse steder knuses til skærver. Det sker maskinelt ved brug af en skærveknuser.
Anvendelse
Skærver finder anvendelse mange steder, især som et underlag for veje og jernbaner og ved husbygning. Et skærvelag virker drænende. Et skærvelag kan også anvendes dekorativt i f.eks. haver og parker. Som vejunderlag bruges også ofte 0/32 eller 0/80 (forklaret nedenfor). Disse størrelser kan ofte erstattes af genbrugsballast (knust tegl/beton) eller genbrugsstabil (knust beton/asfalt), hvorved der spares på naturlige råmaterialer, og affaldet udnyttes til gavn for miljøet.
Kornstørrelse
I fagsproget opdeles skærver efter kornstørrelsen. Mange steder deles i følgende kategorier, men visse stenbrud har andre opdelinger. Kornstørrelsen angives som "mindste størrelse / største størrelse" målt i millimeter. Skråstegen udtales ikke, så 8/11-skærver kalder man "otte elleve skærver".
- 0/2 eller 0/3 (stenmel)
- 2/5
- 5/8 (typisk den mindste pyntestørrelse til indkørsler eller bede)
- 8/11 eller 8/16 (størrelser fra 8 til 16 mm er almindelige til vejbelægning)
- 11/16
- 16/32
- 32/50 eller 32/64 (kaldes ofte jernbaneskærver eller Banedanmark-skærver, fordi det er dem, der bliver brugt som ballast under svellerne)
Massefylden for skærver ligger normalt mellem 1,2 og 1,8, svarende til en rumvægt mellem 1200 og 1.800 kg/m³).
I mange situationer bruges en blanding der indeholder alle materialestørrelser fra 0 til en given størrelse, typisk bruges 0/4, 0/8, 0/16 og 0/32. Massefylden for disse materialer er større, idet de fine korn udfylder en del af de tomrum der ellers ville fremkomme i massen. Visse kategorier er blot siet fra direkte, mens andre specifikt er blandet med en bestemt procentdel fine, mellem og grove enheder. Visse steder bruges produktbetegnelserne -grus om råt materiale og -mix om specialblandet materiale.
| Spire Denne artikel om et materiale er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Spire Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









