Slåensø
| Slåensø | |
|---|---|
Slåensø | |
| Overblik | |
| Land | Danmark |
| Kommuner | Silkeborg Kommune |
| Afløb | Millingbæk |
| Maks. dybde | 12 m |
Slåensø er en sø beliggende umiddelbart syd for Borresø i Silkeborg Sønderskov og regnes normalt til Silkeborgsøerne, skønt den kun er forbundet til Borre Sø af et afløb ved Millingbæk. Søen er opstemmet cirka to meter for tidligere at kunne udnytte vandkraften, der har drevet en benmølle, et savværk og en træskofabrik ved udløbet til Millingbæk.
Slåensø er ca. 1 km i vest-østlig retning og ca. 275 m på det bredeste sted i nord-sydlig retning. Den har kun tilløb af vand fra en række okkerholdige kilder på sydsiden, og ved deres udløb kan man flere steder se sumpagtige røde aflejringer. Med det begrænsede vandtilløb har søen meget rent vand. Kilderne har i øvrigt været med til at give søen sit navn. Oprindeligt hed den Slaugen Sø, hvor "Slaugen" stammer fra det oldnordiske "Slagna", der betyder "springe".
Søen ligger i et meget kuperet terræn, og søen når en dybde af 12 meter. Den er et yndet udflugtsmål med Kongestolen (82 m højt) umiddelbart syd for Slåensø, hvorfra der er en fin udsigt mod nord over søen samt Borresø. Der er ligeledes en god vandresti rundt om hele søen og en parkeringsplads ved vejen få hundrede meter fra søens østlige ende.
Sammen med Grane Langsø er Slåensø ifølge programmet Detektor Danmarks reneste sø bedømt på vandets klarhed samt indhold af fosfor og planteplankton.[1]
Kilder
Eksterne henvisninger
- "Slåensø Silkeborg - Vandreture nr. 12" (PDF). naturstyrelsen.dk. Skov- og Naturstyrelsen.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









