Smog

Smog er en luftforureningsform, som dannes under inversion, fordi luftforureningen forhindres i at spredes og fortyndes. Ordet er et portmanteau af de engelske ord smoke (røg) og fog (tåge).
Ordet smog blev første gang brugt af dr. Henry Antoine Des Vœux i forbindelse med en helsekongres i 1905. Klassisk smog er resultatet af store mængder kul, der forbrændes i et område, og skyldes en blanding af røg og svovldioxid. Da kun store mængder kulforbrænding skaber smog, ses fænomenet oftest i storbyer. Smog er især et stort problem i Kina.
Fotokemisk smog
I 1950'erne blev en ny type smog, kendt som fotokemisk smog eller fotosmog, beskrevet. Denne type smog opstår når sollys rammer bestemte partikler i luften og danner nogle andre kemikalier, der kan være meget farlige. Fotokemisk smog kan blandt andet være årsag til astmatiske lidelser, og udgør derfor en stigende sundhedsmæssig byrde.
Great smog of London

Den lagde sig fredag 5. december 1952 og blev liggende til tirsdag 9. december. 12.000 mennesker døde af den giftige tåge, der lugtede stramt af rådne æg: 4.000 omkom i løbet af de værste dage, og yderligere 8.000 i de tre følgende måneder. Dertil blev omkring 150.000 syge eller skadet, og tusindvis af dyr omkom. [1] Man kunne knapt se sine egne fødder i det giftige mørke. [2] Trafikken var derfor lammet i fem dage, bortset fra undergrundsbanen. [3] Hændelsen fik britiske myndigheder til at reagere, og i 1956 vedtog parlamentet The Clean Air Act. [4]
Great smog of Delhi
I november 2017 var luftforureningen i New Delhi 75 gange højere end det, WHO regner som trygt. Et døgn i Delhi skal have tilsvaret et døgn med 50 inhalerede cigaretter. [5] Bønderne i Punjab og Haryana havde antændt markerne (svedjebrug), og soden blæste mod slettelandet og New Delhi, hvor den blandede sig med bilernes udstødningsgas, fabrikrøg og røg fra affald, folk brændte som opvarmning. Kulden lagde et låg over byens luft. Skolerne lukkede; 24 biler stødte sammen i kæde på motorvejen pga. smogen, og United Airlines havde indstillet alle afgange. I 2015 døde 2,1 millioner indere som følge af luftforurening. [6]
Noter
- ^ Mystery of London fog that killed 12,000 finally solved
- ^ 60 years since the great smog of London - in pictures | Environment | The Guardian
- ^ When the Great Smog Smothered London | HISTORY
- ^ In 1952 London, 12,000 people died from smog — here's why that matters now - The Verge
- ^ Toxic smog chokes New Delhi: Why has a pollution emergency been declared?
- ^ Camilla Stoltenberg: "Puste må man, hele tiden", Morgenbladet 12. januar 2018
Se også
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.










