Solmisation
| Tone | Tilsvarende i c-dur | Versene til Johannes |
|---|---|---|
| ut / do | C | Ut queant laxis |
| re | D | Resonare fibris |
| mi | E | Mira gestorum |
| fa | F | Famuli tuorum |
| so | G | Solve polluti |
| la | A | Labii reatum |
| si / ti | H | Sancte Iohannes |
Solmisation er den i Middelalderen benyttede metode til indøvning af de musikalske intervaller, der tilskreves Guido af Arezzo eller hans tid, og som til benævnelse af tonerne i de sekstonige heksakkorder, hvori tonesystemet var inddelt, anvendte stavelserne ut, re, mi, fa, sol, la (de såkaldte aretinske eller guidoniske stavelser), efter begyndelsesstavelserne i vers af en hymne til den hellige Johannes.
Melodien til disse vers begyndte for hver linje et tonetrin højere. Benævnelserne var altså ikke navnet på bestemte toner, men på de enkelte tonetrin inden for hver heksakkord. Oversteg en melodi nu de seks toner, og man således måtte gå over fra den ene heksakord til den anden, forandrede tonerne deres navn i overensstemmelse med deres beliggenhed i den ny heksakkord, hvorved overgangstonen fik dobbelt navn (fx la-mi) efter dens stilling i begge heksakorder.
Denne overgang kaldtes mutation og gav anledning til en stor række mere og mindre spidsfindige regler og bestemmelser, der voldte de syngende store vanskeligheder.
Senere tilføjedes som navn på den syvende tone benævnelsen si, der var dannet af begyndelsesbogstaverne i Sancte Iohannes. Andre tider forsøgte at anvende andre stavelser som benævnelse på tonerne, hvilket gav anledning til systemer som bocedisation, bobisation, bebisation, damenisation osv.
I det 17. århundrede gik solmisation efterhånden af brug, men de
romanske folk bibeholdt de aretinske stavelser
som navn på tonerne, idet Italien dog
ombyttede ut med do.
Ut queant laxis
 Et dansk forslag til oversættelse |
|
Kilde
- "Solmisation", bind 21, side 925 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926) af museumsinspektør Leo Swane
Se også
- Relativ solmisation, tonic sol-fa, en musikpædagogisk teknik af John Curwen
Eksterne henvisninger
- "solfege" hos Ordnet.dk/ddo
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
