Spiralsagen
 | Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. |
Spiralsagen er en sag, der handler om, at grønlandske piger (den yngste var 13 år[1]) og kvinder fik isat en spiral af danske læger uden samtykke i primært 1960'erne og 1970'erne.[1][2] 26. februar 2024 fik talsperson Naja Lyberth og en arbejdsgruppe på syv kvinder Menneskerettighedsprisen 2023 for at oplyse om denne sag.[3]
Baggrund
I perioden 1966 til 1975 fik 4.500 piger og kvinder isat spiralerne, hvilket svarede til halvdelen af de fertile kvinder i landet.[4] Inden da var antallet af fødsler steget markant, og mange af mødrene var teenagere[5]. Myndighederne tvivlede på, at velfærdssystemet kunne følge med og valgte derfor at fremme anvendelse af den nyintroducerede spiral. Da Grønland selv hjemtog og stod for sundhedssystemet i 1992 fortsatte man fra Grønlandsk side med at indføre spiralerne.
Isættelsen oplevedes af nogle af kvinderne som tvang, at de føltes som et overgreb og at det var traumatiserende og både havde psykiske og fysiske konsekvenser.[4]
Sagen
143 kvinder stævnede i begyndelsen af 2024 den danske stat for brud på deres menneskerettigheder. De ønsker 300.000 kr. hver i erstatning - knap 43 mio. kroner i alt.[1] 67 kvinder havde i oktober året forinden forsøgt at få erstatning uden at regeringen reagerede.[1] De ønsker ej heller at afvente en undersøgelse, der påbegyndtes i 2022 i et samarbejde mellem naalakkersuisut (Grønlands regering) og den danske regering, og ventes afsluttet i maj 2025, da kvinderne dels ser det som en syltning, dels er den ældste pr. marts 2024 85 år og dels tager den ifølge kvindernes advokat Mads Pramming hverken stilling til, hvem, der har ansvaret, om menneskerettighederne er brudt, eller om de skal have erstatning.[1] Undersøgelsen skal alene undersøge det historiske forløb for opsætning af spiralerne.[2][4]
Pramming udtaler, at det er "klokkeklare brud på menneskerettighederne" og hævder, at den danske stat overtræder tre artikler i Menneskerettighedskonventionen:[2]
- Artikel 3: Forbud mod tortur
- Artikel 8: Ret til respekt for privatliv og familieliv
- Artikel 14: Forbud mod diskrimination
Ifølge Marya Akhtar fra det danske Institut for Menneskerettigheder har staten pligt til at undersøge andre berørte kvinder, end dem, der deltager i retssagen mod staten.[4] Sagen får moralsk opbakning fra Advokatsamfundet, Justitia og Dreyers Fond (en), der også bidrager økonomisk til sagen.[6]
Den 25. juni 2026 fremsatte regeringen lovforslag til en godtgørelsesordning, der giver de berørte kvinder ret til en godtgørelse på 300.000 kroner.[7] Kvinderne kan allerede, inden loven træder i kraft, søge godtgørelse hos Patienterstatningen, der vil afgøre sagerne, når loven er vedtaget[8]. Den danske godtgørelsesordning gælder frem til 1992, hvor Grønland selv hjemtog og stod for sundhedssystemet. Fristen for naalakkersuisuts godtgørelsesordning udløb 31. december 2025. Inden fristens udløb havde 219 kvinder søgt godtgørelse for antikonception uden samtykke og viden i den periode efter 1992[9].
Udtalelser
Talsperson for kvinderne, Naja Lyberth, udtaler, at de gerne vil "genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere" og videre, at "der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej".[2] De udtaler også, at retssagen er den eneste måde, hvorpå de kan genvinde deres selvrespekt.[2] Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde skriver i et svar til KNR, at "det er en dybt ulykkelig sag, som vi skal til bunds i, og derfor er der også igangsat en uafhængig udredning".[2] Pramming udtaler, at det er "danmarkshistoriens største sag mod staten for brud på menneskerettigheder".[4]
Referencer
- ^ a b c d e Gille, Anna Danielsen (4. marts 2024). "143 kvinder har stævnet den danske stat i spiralsagen". DR. Hentet 4. marts 2024.
- ^ a b c d e f "143 kvinder fra spiralsagen trækker Danmark i retten og kræver millionerstatning". KNR. 4. marts 2024. Hentet 4. marts 2024.
- ^ "Naja Lyberth og kvinderne fra spiralsagen modtog pris:". KNR. 26. februar 2024. Hentet 4. marts 2024.
- ^ a b c d e "Institut for Menneskerettigheder: Spiralsag er af historiske dimensioner". KNR. 4. marts 2024. Hentet 4. marts 2024.
- ^ "Gjorde modernisering besværlig: Her er tre grunde til, at Danmark ville begrænse antallet af nyfødte i Grønland". 8. maj 2022.
- ^ Würtz, Julie (4. marts 2024). "Det sker yderst sjældent, men nu bakker særlig advokatforbund op om kvinderne i spiralsagen". DR. Hentet 4. marts 2024.
- ^ "Lovforslag skal sikre kvinder godtgørelse i antikonceptionssagen (spiralsagen)". www.ism.dk. Hentet 2026-07-01.
- ^ "Godtgørelse til kvinder for antikonception i Grønland (spiralsagen)". patienterstatningen.dk. Hentet 2026-07-01.
- ^ "Status vedrørende ansøgninger om økonomisk godtgørelse i Antikonceptionssagen". Naalakkersuisut.gl. Hentet 2026-07-01.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
