Stenbæk

Stenbæk (på tysk Stenbeck, også Stenbjerg Å / Steinberger Au; den nedre del kaldes for Havernæs Å / Haberniser Au) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Den har en samlet længde på 9,4 km og strækker sig over Kværn, Stenbjerg og Nykirke Sogne. Vandløbet udspringer et sted mellem Kværn, Vesterholm og Hatlund Mose, passerer Stenbjergkirke-Kanslie[1], drejer ved Flintholm mod nord, løber øst om Gingtoft og udmunder ved Nyby vest for Nykirke i Flensborg Yderfjord. Stenbæks ovre løb (vest for Stenbjergaard) er rørlagt over en strækning på ca. 3,7 km. Bækken har tilløb af Volsrød Å, Gingtoft Å og Kværn Møllebæk. På en strækning danner den kommunegrænse mellem Stenbjerg og Stenbjergkirke.
Tæt ved udmundingen mellem Nykirke og Havernæs er der en 2,5 lang og op til 1 km bred lavning med strandeng, sumpskov og sivbælter. Området har i stenalderen været en havbugt, som senere blev afsnøret af materialevandring og strandvoldsdannelse[2]. I området ligger den ø-lignende forhøjning Bastholm (ty. Bostholm)[3].
Det tidligste, man kender til bækkens navn, er i 1648 hos Johannes Mejer. Forleddet er subst. sten (glda. stēn, oldn. steinn). Dette meget almindelige bæknavn betyder hhv. bæk med mange sten, den stenfyldte bæk og bæk, der løber på stenet bund[4][5].
Galleri
-
Stenbæk ved Stenhøj (ty. Sternhöh)
-
Broen mellem Nørregårdskov og Volsrød-kilden
-
Digesluse (sil)
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ sml. Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne. bind 7.1, København 1948, s. 311
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 289
- ^ første gang nævnt 1768, afledt af subst. børste, sml.: Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 289 og Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne. bind 7.1, København 1948, s. 304
- ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 6. bind, C. A. Reitzels Forlag København 1987, s. 330-333, ISBN 87-7421-535-3
- ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne. bind 7.1, København 1948, s. 293, 300, 323
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









