Stormen Gorm
Stormen Gorm[1] (i Storbritannien; Clodagh [2], i Tyskland; Nils II.[3]) var en storm som ramte hele Danmark søndag d. 29 november 2015. Stormen gik i land ved den jyske vestkyst, hvor resultatet var store oversvømmelser i bl.a. Hvide Sande. I Limfjorden steg vandstanden med omkring 1,6 m efter stormen, hvilket dog var mindre en Stormen Egon i januar samme år.[4] Stormens kraftigste vinde gik tværs gennem landet, hvor især den centrale del af landet var hårdt ramt.
Stormen lukkede de fleste broer i Danmark heriblandt både den gamle og nye lillebæltsbro,[5] Vejlefjordbroen, Storebæltsbroen og Øresundsbroen.[6] Togtrafikken blev indstillet mange steder i landet, f.eks. var samtlige S-tog aflyst under stormens værste timer. Københavns Lufthavn oplevede forsinkelser på mange flyafgange. Politiet i Sydjylland, Midtjylland og på Fyn frarådede al unødig udkørsel.[7] En fodboldkamp mellem FC Midtjylland og FC København blev aflyst pga. stormen.[8]
I Østjylland mistede 37.000 borgere strømmen, da flere højspændingsledninger blev ramt af flyvende ting.[9][10] I Sverige mistede knap 50.000 husstande strømmen som følge af stormen. Omkring 31.000 lå i Sydsverige, men også 5.000 boliger på Gotland blev ramt.[11] I Brabrand ved Århus blæste taget af en boligblok. Der var dog ingen personskader.[12]
Mange træer, som de to tidligere storme Allan og Bodil havde svækket, væltede under Gorm. I Søhøjlandet væltede mellem 7.000 og 7.500 m3 skov og i Randers og på Djursland væltede omkring 2.000 m3.[13]
En 74-årige dement mand fra Nykøbing Sjælland var eneste dødsoffer for Stormen Gorm. Han blev fundet død den 30. november 2015.[14]
Målte vindstyrker
- Sjællands Odde: Middelvind: 35 m/s (fuld orkanstyrke), vindstød: 45 m/s.[15]
- Karup: Middelvind: 25 m/s, vindstød: 39,5 m/s.[16]
- Blåvandshuk: Middelvind: ? m/s, vindstød: 39 m/s.[17]
Referencer
- ^ Brandt, Marianne (28. november 2015). "Stormen hedder Gorm". Danish Meteorological Institute. Arkiveret fra originalen 2. december 2015. Hentet 29. november 2015.
- ^ "Windy this weekend, but Storm Clodagh looks unlikely". Met Office. 28. november 2015. Hentet 28. november 2015.
- ^ 28. november 2015, TV 2 VEJRET: Tyskerne kalder stormen for Nils
- ^ Vandet stiger 1,6 m. i Limfjorden efter stormen. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Stormen Gorm lukker lillebæltsbroer. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Øresundsbroen og Storebæltsbroen lukket på grund af Gorm. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Politikredse råder alle til at blive inde på grund af Gorm. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Superliga-topkamp aflyst på grund af Gorm. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Gorm tog strømmen fra 37.000 østjyder. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ 37.000 østjyske husstande uden strøm under stormen. Ingeniøren. Hentet 30/11-2015
- ^ Gorm i Sverige: Næsten 40.000 svenske husstande stadig uden strøm. DR. Hentet 30/11-2015
- ^ Sådan er skaderne efter Gorm. Politiken. Hentet 30/11-2015
- ^ Væltede træer: Gorm tog resterne fra Allan og Bodil. DR. Hentet 7/12-2015
- ^ Forsvandt i stormen: Nu er dement mand fundet død. BT. Hentet 30/11-2015
- ^ 29. nov. 2015, ekstrabladet.dk: Grusomme Gorm blev til orkan: Brager gennem Sjælland
- ^ 29.11.2015, jyllands-posten.dk: Vindstød med over 142 km/t ramte det centrale Jylland
- ^ 29.11.2015, jyllands-posten.dk: Overblik: Sporet efter stormen Gorm
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









