Surströmming

Surströmming er en traditionel svensk ret bestående af sild konserveret ved fermentering, altså en rakfisk (no) (norrønt rakr = blød). Fermenteringen foregår ved gæring af magre sild i saltlage og varer 3 til 4 måneder. Fermenteringen udvikler forskellige typer gas, domineret af hydrogensulfid med sin karakteristiske lugt af rådne æg. Fisken giver derfor en gennemtrængede stank fra sig, og spises kun udendørs.
Expressen meldte i 2006 om et tysk par, som skulle flyve hjem fra Skellefteå medbringende en surströmmingsdåse i bagagen. Overtrykket i dåsen fik den til at eksplodere, og al bagage i flyet lugtede af den gærede fisk. De to tyskere blev holdt erstatningspligtige for samtlige passagerers bagage. Dertil måtte flyet gennemgå en rengøring, som tog tre dage. [1]
Oprindelse
Surströmming er en specialitet fra Norrland, der opstod, da Hansaforbundet i middelalderen standsede sit salg af salt til Sverige pga de uløste konflikter med Gustav Vasa. Den påfølgende saltmangel fik folk til at konservere strömmingen (= østersøsild) ved at gære den i stedet for at lægge den i salt. Under gæringen dannes eddikesyre, mælkesyre og smørsyre, der sænker pH-værdien og dermed forlænger fiskens holdbarhed. [2] Til gengæld regnes den blandt verdens mest ildelugtende madretter. [3]
Tilberedning
Strömming fiskes sent om foråret og ligger et par dage i en mættet saltopløsning. Så flyttes den over i en langt svagere saltopløsning, omkring 17 %, i tønder med låg. Tidligere blev tønderne rullet ud i solen for at få temperaturen op, så der kom gang i fermenteringen; men i dag benytter man rum med termostatstyret temperatur. Silden gærer i 3-4 uger og pakkes derefter i dåser, hvor gæringen fortsætter.
Sundhed
To japanske forskere tog en dåse surströmming med hjem og dyrkede bakterierne i fisken.[kilde mangler] De fandt en række halofiler (no) (saltelskende bakterier), som inde i dåsen gærede kulhydraterne til forskellige syrer.[kilde mangler] Denne surhed fortrænger andre, farlige bakterier.
Det svenske Livsmedelsverket (sv) (omtrent svarende til Fødevarestyrelsen i Danmark) har påvist, at stafylokokker og clostridier ikke kan overleve i dåserne. [4]
Forbud
Ledelsen ved Arlanda Lufthavn nedlagde i 2006 forbud mod flyfragt af surströmming. Det skyldes faren for at gæringsprocessen kan få dåserne til at eksplodere.[5]
Noter
- ^ Nordlys - Svensk sild er som atomavfall
- ^ Ulf Ellervik: Ond kjemi (s. 27), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2014, ISBN 978-82-02-42867-9
- ^ Savoring one of the stinkiest foods in the world: Sweden’s surströmming | SoraNews24
- ^ Ulf Ellervik: Ond kjemi (s. 27)
- ^ "DM.no – Surströmming truer flysikkerheten". Arkiveret fra originalen 20. maj 2013. Hentet 26. oktober 2009.
Eksterne henvisninger
- Dansk-Svensk SurströmmingsForening Arkiveret 12. august 2010 hos Wayback Machine
- Fermented Herring - Guide and Film Arkiveret 25. oktober 2014 hos Wayback Machine
- Stinkende delikatesser Arkiveret 25. november 2011 hos Wayback Machine – artikel i Dansk Kemi 82, nr. 12 2001
- Smagen af Sverige Arkiveret 27. februar 2010 hos Wayback Machine – artikel i Samvirke april 2004]. (pdf Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine)
- Surstromming.se – Din guide till surströmmingsvärlden (svensk)
- Norsk Rakfiskfestival (norsk)
- Surstrømning – hvad er det og hvorfor spiser svenskerne det?
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









