Susan Sarandon
Susan Sarandon (født Susan Abigail Tomalin 4. oktober 1946 i New York City, USA) er en amerikansk skuespiller, der har været aktiv i film og tv siden 1970. For sin medvirken i Dead Man Walking i 1995 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, men var forinden nomineret til en Oscar fire gange. Hun var gift med skuespilleren Chris Sarandon 1967-1979 og dannede par med skuespilleren Tim Robbins, som hun har to sønner med, fra 1988 til 2009. Sammen med Robbins udtalte hun sig i mange politiske spørgsmål fra et liberalt venstrestandpunkt. Hun har bl.a. markeret sig som kritiker af Irakkrigen, USA's udenrigspolitik og dødsstraf i USA, ligesom hun har kaldt den tidligere amerikanske præsident George W. Bush for en 'fascist'. Sarandon har en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Filmografi i udvalg
Litteratur / kilder
Eksterne henvisninger
|