Taastrup
"Tåstrup" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Tåstrup, se Tåstrup (flertydig).
| Taastrup | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
| Overblik | |||||
| Land | |||||
| Region | Region Hovedstaden | ||||
| Kommune | Høje-Taastrup Kommune | ||||
| Postnr. | 2630 Taastrup | ||||
| Demografi | |||||
| Taastrup by | 38.328[1] (2026) | ||||
| Kommunen | 60.458[1] (2026) | ||||
| - Areal | 78,41 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.htk.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
Taastrups beliggenhed 55°39′N 12°18′Ø / 55.650°N 12.300°Ø | |||||
Taastrup er en by og forstad til København. Den ligger øst for den gamle landsby Høje-Taastrup, der nu er vokset sammen med byen. Taastrup har 38.328 indbyggere (2026)[1] og hører under Høje-Taastrup Kommune i Region Hovedstaden.
Taastrup er vokset op omkring Taastrup Station, hvorved de oprindelige landsbyer Valby (ofte kaldet Taastrup-Valby for at undgå forveksling) og Klovtofte er vokset sammen. I mange år efter stationens anlæggelse i 1847 blev den kaldt Køgevejens Station, idet den ligger nær den gamle landevej Køgevej.
Området Taastrup strækker sig omtrent nord-syd ad Taastrup Hovedgade fra Klovtoftekrydset (krydset mellem Roskildevej og Taastrup Hovedgade) til Ishøj Stationsvej og omfatter to sogne, Taastrup Nykirke og Rønnevang. I alt har Taastrup og den dermed sammenhængende bebyggelse godt 32.000 indbyggere (2009) inklusive 14 personer i tilstødende bebyggelse i Ishøj Kommune.
Navn
Navnet Taastrup, har historisk været knyttet til det nuværende Høje Taastrup og det område, Høje Taastrup Sogn oprindelig dækkede. En ny bydel i den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune har fået navnet Torstorp, der etymologisk skal betyde det samme som Taastrup.
Navnet Tåstrup er dog i det 12. århundrede kendt som Thorstenstorp og kommer af navnet "Thorsten" og ordet "torp"[2]
Kommunen har besluttet at gå tilbage til den gamle stavemåde Taastrup, hvilket DSB, Vejdirektoratet og Banedanmark efterhånden har accepteret. Alle skilte, henvisninger osv er skiftet totalt til Taastrup.
Erhverv
Detailhandelen ligger næsten udelukkende langs Taastrup Hovedgade (indtil 1. januar 2006 en del af Køgevej) og i Taastrup Stationscenter, som blev opført i 1972. Der er andre butikscentre i byen, herunder Blåkildecentret, hvor Meny er den eneste butik der er tilbage.
Et nyt lille butikscenter, Taastrup Torv, der ligger ved Taastrup Station, blev indviet den 26. september 2013.[3]
DSB flyttede i 2013 sit hovedkvarter til byen[4], og flere andre små og mellemstore virksomheder har, eller har haft, domicil i Taastrup. Heriblandt den danske sprøjteproducent Hardi, som dog afviklede dette i 2016[5], samt kommunikations og datacenterleverandøren GlobalConnect.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1989
- ^ Taastrup Torv slår dørene op
- ^ "DSB flytter hovedsæde fra dyr adresse i København til Høje-Taastrup". 2012-09-24. Hentet 2019-01-22.
- ^ "HARDI's historie". Arkiveret fra originalen 23. januar 2019. Hentet 2019-01-22.
| Spire Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









