Tagesschau
| Tagesschau | |
|---|---|
| Information | |
| Genre | Nyhedsudsendelse |
| Sprog | Tysk |
| Produktion | |
| Produktionsselskab | Norddeutscher Rundfunk |
| Location | Hamborg |
| Produktionsår | 26. december 1952 – |
| Produktionsland | Tyskland |
| Udsendelse | |
| Premiere | 26. december 1952 |
| Musik | |
| Kendingsmelodi | Hammond-Fantasie |
| Komponist | Hans Carste |
| Links | |
| Tagesschau på IMDb (engelsk) | |
| Information med symbolet | |
Tagesschau er en tysk nyhedsudsendelse, der sendes på tv-stationer indenfor ARD-samarbejdet, herunder Das Erste og NDR.
Programmet er Tysklands ældste tv-nyhedsudsendelse og blev sendt første gang 26. december 1952. Den produceres i dag af NDR i Hamborg, hvor hovedredaktionen har sæde.[1] Hovedudsendelsen kl. 20 havde i 2023 gennemsnitligt 9,6 millioner seere dagligt. Det svarer til en markedsandel på 38,8 procent.[2]
Programmets kendetegn er en nedtælling under sidste tv-reklame efterfulgt af en klokke, der markerer at klokken er 20.00. Derefter kommer annonceringen Hier ist das Erste Deutsche Fernsehen mit der Tagesschau, indtalt af Claudia Urbschat-Mingues og jinglen, Hammond-Fantasie, der grundlæggende har været den samme siden 1956, om end den er moderniseret flere gange. Det er senest sket i 2014 af den tysk-amerikanske komponist Henning Lohner. Ved samme lejlighed blev studiet ombygget, så det blandt andet fik en 18 meter bred panoramaskærm bag studieværten.[3]
Afslutningen på Tagesschaus hovedudsendelse kl. 20.15 markerer begyndelsen på primetime i tysk tv. Det betyder, at alle andre tyske tv-stationers aftenprogrammer begynder kl. 20.15, når Tagesschau er slut. De kommercielle tv-stationer Sat.1 og ProSieben forsøgte i 1990'erne at fremrykke starten på deres primetime-flade til kl. 20, men mistede seere og vendte derfor tilbage til 20.15.[4]
Tagesschau suppleres af aftenprogrammet Tagesthemen, der varer en halv time og går mere i dybden med reportager, analyse og kommentarer samt Nachtmagazin, der sendes omkring 00.30. Udover nyhedsudsendelserne på ARD-kanalerne driver Tagesschau også en 24-timers-nyhedskanal.
Referencer
- ^ Tagesschau - Impressum
- ^ 20 Uhr-Ausgabe bleibt Deutschlands meist gesehene Nachrichtensendung und punktet auch bei den Jüngere, pressemeddelelse fra NDR tilgået 19. februar 2024
- ^ Neue Tagesschau – Das Ergebnis kann sich sehen lassen Berliner Morgenpost 19. april 2014
- ^ Hätten Sie's gewusst? Deshalb beginnt die "Prime Time" ausgerechnet um 20.15 Uhr Chip.de, 19.12.2017, tilgået 19. februar 2024
Eksterne henvisninger
| Spire Denne artikel om et tv-program er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









