Tejner

Denne artikel omhandler fiskeredskaber. Opslagsordet har også en anden betydning, se Tejne (flertydig).

Tejner er burfælder eller faste fælder, som anvendes til fiskeri.

De er fremstillet som en fast eller halvstiv ramme, der er beklædt med maskesyet net eller lavet helt af metaltråd eller plastic. Tidligere blev tejner ofte bygget af træ (eksempelvis hassel- eller pileflet), men i det moderne fiskeri anvendes typisk plastbelagt stål eller hård plast, hvilket gør dem væsentligt mere holdbare og modstandsdygtige over for havvandet.^[1] Maskestørrelsen eller afstanden mellem tremmerne er afgørende for fangsten, idet mindre dyr, der er under en vis størrelse, kan passere ud af fælden og derfor ikke bliver fanget. Tejner produceres i dag i stor stil industrielt på fabrikker, men redskaberne tilpasses eller repareres ofte af fiskeren manuelt. Enkelte fiskere bygger eller fletter stadig deres egne tejner helt fra bunden. Dette arbejde udføres typisk som vinterarbejde, uden for den primære fangstsæson. Dette er også nødvendigt, da der mistes tejner med mellemrum, hvilket giver problemer med "spøgelsesfiskeri".^[2]

I Danmark er tejner udbredte fangstredskaber i både det kystnære fiskeri og på dybere vand, særligt i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Både fritidsfiskere og erhvervsfiskere benytter sig af dem til fangst af især skaldyr som krabber, hummer og jomfruhummer, men de kan også bruges til visse fiskearter som ål og torsk.^[2] Modsat ruser, som leder fisken ind ved hjælp af netvægge (rader), baserer tejnefiskeri sig normalt på agn (madding) for at lokke dyrene til. Tejnerne sættes på havbunden, enten enkeltvis eller i lange sammenhængende rækker (kaldet lænker eller tilre), hvor flere tejner er fastgjort til en fælles hovedline. Sættet tynges ned af selve tejnernes vægt eller ekstra lodder og markeres i overfladen med en eller flere bøjer eller flagbøjer (vager). Indvendigt er tejnen forsynet med en eller flere tragtformede netindgange (ofte kaldet kalve eller tragte), som leder byttet ind i selve buret. Det er her, fiskeren henter fangsten, når han røgter tejnen.

Systemet med kalve er sådan indrettet, at dyret ubesværet kan kravle eller svømme ind gennem tragtens brede munding, men kun meget vanskeligt kan ramme den smalle åbning indefra og slippe ud igen. Mange moderne tejner er opdelt i to kamre: et første kammer (ofte kaldet "køkkenet"), hvor agnen er placeret, og et efterfølgende fangstkammer (kaldet "stuen"), som dyret søger ind i via endnu en kalv. Dette gør undslipning i praksis umulig, når først dyret er gået helt ind.^[2] For at skåne bestandene er moderne tejner ofte udstyret med lovpligtige flugthuller (selektionshuller), så undermålsdyr automatisk kan forlade fælden.^[3]

Der findes mange specialiserede varianter af tejner alt efter målarten. Hummertejner er som regel tunge og robuste for at ligge stabilt på stenet bund i hård strøm, mens krabbetejner ofte er lettere og i nogle tilfælde kollapsbare, så de fylder mindre på dækket under transport. Mindre, cylinderformede plastik- eller trådtejner anvendes desuden specifikt til fiskeri efter ål eller flodkrebs.^[4]