The 100 (tv-serie)
The 100 [1] er en amerikansk post-apokalyptisk drama tv-serie. Serien er baseret på bogen af samme navn og er den første i Kass Morgans bogserie. Serien er skabt af Jason Rothenberg.[2] Den havde premiere på The CW den 19. marts 2014 i USA. I Danmark sendes serien på Kanal 5 og er samtidig tilgængelig på Netflix. HandlingSerien foregår i fremtiden, 97 år efter atombomber har ødelagt Jordens overflade. De eneste overlevende var ca. 2.400 indbyggere i 12 rumstationer, der var i kredsløb på det tidspunkt. De 12 rumstationer blev senere slået sammen, for at forme en massiv rumstation kaldet Arken. Tre generationer har overlevet der. Arken har strenge foranstaltninger, herunder dødsstraf for dem over 18 år og befolkningskontrol, som lederne af Arken har vedtaget, for at sikre overlevelsen af den menneskelige race. Men nu er ressourcerne ved at løbe ud, og Arken er ved at dø. For første gang i næsten et århundrede, er der tale om at vende tilbage til Jorden. 100 unge, der er dømt for forskellige forbrydelser, sendes til jorden for at se, om man kan overleve. Blandt dem er 17-årige Clarke Griffin, datter af Arkens overlæge Abigail Griffin, og maskinchef Jake Griffin, Wells Jaha, søn af Kansler Jaha, Vovehalsen Finn Collins, den ulovlige søster Octavia, hendes bror som er blind passager, Bellamy Blake, den muntre Jasper Jordan, og den ressourcestærke Monty Green. Uden at vide hvad der vil ske med de 100 unge på Jorden, står kansler Jaha, hans næstkommanderende Marcus Kane, overlægen Abigail Griffin og Rådet over for den vanskelige beslutning om livet, døden og den fortsatte eksistens af den menneskelige race. For de 100, er Jorden en fremmed planet, men de opdager hurtigt, at planeten er fyldt både med nye vidundere og farer af alle slags. Med overlevelsen af den menneskelige race i deres hænder, skal de 100 finde en måde at overkomme deres forskelle på, forenes, og skabe en ny sti på en ændret Jorden, der er primitiv, intens og vrimler med det ukendte. MedvirkendeHovedpersoner
Andre roller
Serieoversigt
Referencer
Eksterne henvisninger
|