Share to:

The Color of Pomegranates

The Color of Pomegranates
Overblik
GenreKunstfilm,
dramafilm,
biografisk film Rediger på Wikidata
Instrueret afSergej Paradsjanov Rediger på Wikidata
Manuskript afSergej Paradsjanov Rediger på Wikidata
MedvirkendeSpartak Bagashvili,
Gogi Gegechkori,
Medea Japaridze,
Sofiko Chiaureli,
Vilen Galstyan Rediger på Wikidata
FotograferingSuren Shakhbazyan Rediger på Wikidata
KlipSergej Paradsjanov Rediger på Wikidata
Musik afTigran Mansurian Rediger på Wikidata
DistributørCriterion Collection,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdatooktober 1969 (Jerevan) Rediger på Wikidata
Længde79 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandSovjetunionen Rediger på Wikidata
SprogArmensk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

The Color of Pomegranates (originaltitel Sayat Nova og senere Tsvet granata (russisk: Цвет граната) er en sovjetisk avant-garde spillefilm fra 1969 skrevet og instrueret af Sergej Paradzjanov.[1][2][3][4]

Filmen er en poetisk fortælling om den armenske digter og troubadur Sayat-Nova, der levede i 1700-tallet.[5] Filmen anses som en milepæl i filmhistorien og modtog ved sin udgivelse omfattende positive modtagelse af filmskabere og filmkritikere. Filmen er ofte medtaget på forskellige lister over "verdens bedste film".[6][7][8]

Medvirkende

  • Sofiko Chiaureli
  • Melkon Aleksanyan
  • Vilen Galstyan
  • Giorgi Gegechkori
  • Spartak Bagashvili

Filmcensur

Den sovjetiske filmcensur og det kommunistiske partiapparat protesterede mod Paradzjanovs stiliserede, poetiske behandling af Sayat-Novas liv og beklagede sig over, at filmen ikke oplyste offentligheden om digterens liv på en passende måde. Som følge heraf blev filmens titel i den originale armenske udgivelse ændret fra Sayat-Nova til Tsvet granata (dansk: ~ Farven på granatæbler), og alle referencer til Sayat-Novas navn blev fjernet fra rulleteksterne og filmens tekster mellem filmens forskellige afsnit. Den armenske forfatter Hrant Matevosyan skrev nye, abstrakt poetiske mellemtekster på armensk. Sovjetiske embedsmænd protesterede yderligere mod filmens overflod af religiøse billeder, hvoraf de fleste dog stadig findes i begge overlevende udgaver af filmen. I første omgang nægtede det sovjetiske Statsudvalget for Filmografi i Moskva at tillade visning af filmen uden for Armenske SSR. Filmen fik premiere i Armenien i oktober 1969 i en armensk udgave med en spilletid på 77 minutter.[9]

Filmskaberen Sergej Jutkevitj, der havde fungeret som oplæser af manuskriptet i Statsudvalget for Filmografi, omklippede filmen en smule og skabte nye russisksprogede mellemtekster for at gøre filmen lettere at forstå og mere tiltalende for myndighederne. Udover at fraklippe et par minutters optagelser – noget af det tydeligvis på grund af dets religiøse indhold – ændrede han rækkefølgen af nogle sekvenser. Filmen fik i sidste ende kun en begrænset udgivelse i resten af Sovjetunionen i Jutkevitjs 73 minutter lange udgave.[10]

Modtagelse og eftermæle

Ved sin udgivelse i Sovjetunionen i 1969 modtog filmen ikke meget opmærksomhed. Filmen er senere blevet "opdaget" og anses i dag som et væsentligt værk.

I anmeldelse fra 1980 skrev The New York Times, at "filmen er svær at få greb om. Men noget så mystisk har sin magi."[11] Filmen blev i 1982 af det prestigefyldte franske filmmagasin Cahiers du cinéma optaget på listen over årets 10 bedste film.[12]

Filmskaberen Mikhail Vartanov har sagt: "Bortset fra filmsproget anvendt af Griffith og Eisenstein har verdensfilmen ikke leveret noget revolutionerende nyt før The Color of Pomegranates, bortset fra det generelt uaccepterede filmsprog i Buñuels Den andalusiske hund. Ifølge Michelangelo Antonioni "besidder Paradzjanovs Granatæblernes farve en forbløffende perfekt skønhed. Paradzjanov er efter min mening en af de bedste filminstruktører i verden".[13] Den franske filmskaber Jean-Luc Godard har udtalt: "I filmens tempel er er billeder, lys og virkelighed. Sergej Paradzjanov var mesteren i det tempel."[14]

Filmkritikeren Gilbert Adair har udtalt, at "selvom [filmen] både i stil og indhold giver os indtryk af at være ældre end filmens opfindelse, kan ingen mediehistoriker, der ignorerer The Color of Pomegranates, nogensinde blive taget".[6] Filmen er i 2012 optaget som nr. 84 på filmmediet Sight & Sound's meningsmåling blandt filmkritieres valg af "verdens bedste film".[15] og er ligeledes medtaget på en tilsvarende liste udarbejdet af det britiske magasin Time Out.[16]

Restaurering

I 2014 blev filmen af Martin Scorseses Film Foundation i samarbejde med Cineteca di BolognaFilmen digitalt restaureret og redigeret til en udgave, der ligger så tæt op ad Paradzjanovs oprindelige vision. Den restaurerede udgave fik premiere ved Filmfestivalen i Cannes samme år.[17][18] Den restaurerede udgave fik amerikansk premiere den 20. september 2014 ved The Academy ved Los Angeles County Museum of Art (LACMA) og blev måneden efter vist ved New York Film Festival, hvor Martin Scorsese introducerede filmen. Ved en senere visning på Filmfestivalen i Toronto beskrev James Quandt filmen som "filmhistoriens Hellige gral".[6]

Den restuarerede udgave blev udgivet på Blu-ray i Storbritannien i 2018.[19] Samme år den filmen udgivet af amerikanske Criterion Collection sammen med Mikhail Vartanovs dokumentar fra 1969 The Color of Armenian Land.[20] Den restaurerede film blev tillige vist i Cinemateket i København under den engelske titel The Color of Pomegranates.[21]

I populærkulturen

Madonnas musikvideo til sangen "Bedtime Story" indeholder sekvenser, der er taget fra filmen (eksempelvis scenen, hvor et barn sidder og ligger på et pentagram på gulvet, mens en voksen person lægger et tæppe over barnet, og scenen, hvor en nøgen fod knuser druer på en lertavle), ligesom videoens billedsprog med surrealisme og skildring af drømme er inspireret af filmen.[22][23][24]

Lady Gagas musikvideo/kortfilm til sangen "911", der blev udgivet i 2020 er åbenlyst inspireret af filmen og har flere direkte referencer til denne.[25][26][22][27][28]

Referencer

  1. ^ В гости к мастеру: Дому-музею Сергея Параджанова в Ереване – 30 лет
  2. ^ Цвет граната (1968)
  3. ^ "Parajanov-Vartanov Institute". Parajanov-Vartanov Institute.
  4. ^ Tsui, Curtis. "10 Things I Learned: The Color of Pomegranates". The Criterion Collection.
  5. ^ "A Feast for the Eyes in Los Angeles". The Criterion Collection.
  6. ^ a b c Paley, Tony (7. oktober 2014). "The Colour of Pomegranates: a chance to savour a poetic masterpiece". The Guardian. Guardian News and Media. Hentet 11. august 2025.
  7. ^ "Critics' top 100 | BFI". www2.bfi.org.uk. Arkiveret fra originalen 7. februar 2016.
  8. ^ "Parajanov and the Greatest Films of All Time". 2. januar 2017.
  9. ^ Steffen, 131-132.
  10. ^ Steffen, 133.
  11. ^ Maslin, Janet (6. oktober 1980). "SOVIET POMEGRANTES". The New York Times. Arkiveret fra originalen 20. marts 2017. Hentet 20. marts 2017.
  12. ^ Johnson, Eric C. "Cahiers du Cinema: 1951-2011". Mist Driven Enterprises. Arkiveret fra originalen 27. marts 2012. Hentet 23. april 2018.
  13. ^ "Main". Parajanov.com. Parajanov-Vartanov Institute. 9. februar 2017. Hentet 23. april 2018.
  14. ^ The Cinema of Sergei Parajanov. The University of Wisconsin Press. Hentet 12. oktober 2023.
  15. ^ "Votes for The Colour of Pomegranates (1968)". The Greatest Films of All Time 2012. British Film Institute. Arkiveret fra originalen 20. marts 2017. Hentet 20. marts 2017.
  16. ^ Time Out Film Guide. "Top 100 Films (Centenary) (part 4)". Filmsite.org. AMC Networks. Hentet 23. april 2018.
  17. ^ "The Color of Pomegranates". Parajanov.com. Parajanov-Vartanov Institute. 28. december 2016. Hentet 23. april 2018.
  18. ^ "Sayat Nova". Cannes Film Festival. 22. maj 2014. Hentet 23. april 2018.
  19. ^ "The Color of Pomegranates Blu-ray". Blu-ray.com. Hentet 23. april 2018.
  20. ^ "The Color of Pomegranates". The Criterion Collection. Hentet 23. april 2018.
  21. ^ Om The Color of Pomegranates på Cinematekets hjemmeside, dfi.dk
  22. ^ a b "Influences". 2. januar 2017.
  23. ^ Steffen, James (2013). The Cinema of Sergei Parajanov. University of Wisconsin Press. s. 251. ISBN 9780299296537.
  24. ^ "Bedtime Story", Officiel Video, youtube.com
  25. ^ "Lady Gaga's "911" Video Inspiration, Explained". W Magazine | Women's Fashion & Celebrity News (amerikansk engelsk). 18. september 2020. Hentet 2020-09-26.
  26. ^ "Lady Gaga + Parajanov's Pomegranates". 12. november 2020.
  27. ^ Golubock, D. Garrison (27. februar 2014). "Parajanov's Influence Still Spreading on 90th Anniversary". The Moscow Times.
  28. ^ "911" (Short Film), Lady Gaga, YouTube.com

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya