Tissøringen
Tissøringen er en stor halsring i guld, der stammer fra vikingetiden. Den blev fundet ved Tissø på Vestsjælland i 1977. Med en vægt på 1,83 kg er tissøringen det største guldfund fra vikingetiden i Danmarks historie. Den blev fundet i forbindelse med markarbejde i et område, hvor der tidligere er fundet andre genstande fra vikingetiden, heriblandt værktøj, skeletter, flere andre kostbare smykker i sølv og arkæologiske spor efter en stormandsgård.[1]
Ringen består af otte store guldtråde, der er flettet sammen parvis og derefter snoet. Et stykke er gået tabt, muligvis i forbindelse med at fundet blev pløjet op. Ringen har oprindelig haft en vægt på omkring 2 kg. Den er udført i borrestil, som var fremherskende fra 850-1000 e. Kr.[1]
Allerede ved fundet i 1977 blev ringen en del af Nationalmuseets samling, hvor den er udstillet.[1]
Der er fremstillet en kopi af tissøringen til Formidlingscenter Fugledegård, der er en del af Naturpark Åmosen.[1][2]
Tyveri i 1994
Den 21. juni 1994 blev Tissøringen stjålet, da den var udstillet på Moesgaard Museum i Aarhus. Det var det største guldtyveri siden Guldhornene blev stjålet i 1802. Angiveligt skulle to mænd have stået for tyveriet, og i 2004 kom det frem, at fodboldspilleren Stig Tøfting var en af mellemmændene ved tilbageleveringen af det stjålne guld.[3][4] Otte dage efter tyveriet blev tissøringen og flere andre værdifulde genstande, leveret tilbage til Aarhus Politi. Der var en dusør på 125.000 kr, men ihændehaverne af det stjålne guld krævede 175.000 kr, som de fik, hvilket blev kritiseret.[5]
Referencer
- ^ a b c d Tissø-ringen Arkiveret 24. august 2017 hos Wayback Machine. danmarkshistorien.dk. Hentet 22/6-2017
- ^ Verdens største guldfund fra vikingetiden. tv-kalundborg.dk. Hentet 22/6-2017
- ^ Stig Tøfting kædes sammen med stjålet kulturskat. Politiken. Hentet 23/8-2017
- ^ Sponsorer bakker op om Tøfting. DR. Hentet 23/8-2017
- ^ Stig Tøfting leverede stjålet guld tilbage. Berlingske Tidende. Hentet 22/6-2017
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









