Tobin
Tobin er et efternavn, der er meget udbredt i Irland og Nordamerika. Navnet i dets nuværende form stammer fra Kilkenny- og Tipperary-området i Irland, men navnet har rødder tilbage til det normannisk-franske efternavn "de St. Aubyn". Navnet er i tæt forbindelse med navnene Toibin, Toibín og Tóibín.
Historie
Navnet "de St. Aubyn" er højst sandsynligt bragt til Irland ca. år 1170 af normanniske invaderende. De invaderende kom fra byen St. Aubyn i Normandiet, der også har givet dem deres efternavn. Efternavnet St. Aubyn eksisterer stadig i England, hvor der en en baronet-familie med navnet i Cornwall[1]. Det tidligste fund i Irland, hvor St. Aubyn optræder, er et dokument hvor en William de St. Albino (St. Albino er den latinske version) har overværet underskrivelsen af et dokument fra ca. år 1204-06[2]. Herefter vokser familiens magt sig i Kilkenny-området og en gren af familien får byen Ballagh under sig i 1228. Byen er i dag opkaldt efter familien og hedder Ballytobin. Igennem tiden bliver efternavnet forkortet og forvansket fra St. Aubyn til Tobin. Navnet har dog eksisteret i andre former før det blev til Tobin, f.eks. Taubyn, Tobyn, Tobinne og Ttobyyn. I 1600-tallet blev der knyttet et våbenskjold til navnet. Det forestiller 3 hvide fjer på en blå baggrund.
I 1800-tallet emigrerede en stor del af irerne til Nordamerika, inklusive Tobin’erne. Folk med navnet Tobin tog primært til nordøst-staterne i USA, men mange tog også til Canada og slog sig ned. Det anslås at ca. 20.400 mennesker i USA i dag har efternavnet Tobin. Tobin-navnet eksisterer også i Danmark og er kommet hertil via nyere immigration. Der er 12 personer i Danmark, der har efternavnet Tobin[3]
Kendte Personer
- James Tobin (1918 – 2002) – amerikansk økonom og Nobelprismodtager. Står bl.a. bag Tobinskat.
- Amon Tobin (1972 – ) – braziliansk musiker og DJ.
- Maurice J. Tobin (1901 – 1953 ) – tidligere borgmester i Boston, hvor han har en bro opkaldt efter sig.
- Peter Tobin (1946 – ) – britisk seriemorder
Referencer
- ^ St Aubyn baronets - Wikipedia, the free encyclopedia
- ^ Early Tobin (St. Aubyn) Family History in Kilkenny
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. juli 2009. Hentet 12. marts 2010.
Eksterne links
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









