Torben Vind Rasmussen
Torben Vind Rasmussen (født 15. november 1965 i Ringe) er dansk skoleleder, formand for Efterskoleforeningen[1] og bestyrelsesformand for Center for Ungdomsforskning.[2] Har har tidligere været forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole i perioden 2009-2019, skoleleder på Ryslinge Friskole fra 2003-2009 og før det lærer på en række efterskoler.[3] Torben Vind Rasmussen har læst på Den Frie Lærerskole i Ollerup[4] og har en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner fra Copenhagen Business School.[1] Torben Vind Rasmussen har været medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse siden 2014, og blev i 2018 næstformand, før Rasmussen måtte udnævnes til konstitueret formand for organisationen i 2019, da daværende formand Troels Borring blev sygemeldt.[5] Senere samme år valgtes Torben Vind Rasmussen som formand for Efterskoleforeningen på den årlige generalforsamling.[6] Efter at fungere som skoleleder på Ryslinge Friskole involveredes Torben Vind Rasmussen i 2008 i genstarten af Danmarks tredjeældste højskole, Ryslinge Højskole.[3] Denne var præget af en stor økonomisk krise, der truede hele skolens eksistens, og derfor ønskede man at etablere en efterskole under samme tag.[7] Sammen med Asser Amdisen, som i 2009 ansættes som ny højskoleforstander, var Torben Vind Rasmussen med til at tegne den nye profil for Ryslinge Høj- og Efterskole.[8] Efterskolens første årgang var 82 elever stor og begyndte i sommeren 2009. Torben Vind Rasmussen har desuden været medlem af bestyrelsen for Den Frie Lærerskole i mere end 14 år, hvor han også har været formand, og så har han været en siddet i bestyrelsen for det, der i dag hedder DGI i Svendborg.[9] Kildehenvisninger
|