Trofim Lysenko
| Trofim Lysenko | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. september 1898  Karlivka, Ukraine |
| Død | 20. november 1976 (78 år) Moskva, Rusland |
| Gravsted | Kuntsevskoje kirkegård |
| Bopæl | Gandja Poltava Odessa Kijev Uman Bila Tserkva |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det ukrainske nasjonaluniversitetet for bio- og miljøvitenskap[1] (1922-1925), Uman National University of Horticulture[2] (1917-1921) |
| Professorater | akademiker |
| Medlem af | Bulgarske videnskabsakademi, Sovjetunionens centrale eksekutivkomité, Sovjetunionens Øverste Sovjet, VASKhNIL (fra 1935), Extraordinary State Commission[3] med flere |
| Beskæftigelse | Agronom, opfinder, botaniker, genetiker, agricultural biologist[4], politiker, biolog |
| Fagområde | Biologi |
| Faglig interesse | Чеканка растений[5], Vernalisering[6] |
| Deltog i | Internationale Millitærdomstol |
| Arbejdsgiver | Russiske Statsuniversitet for agerbrug (fra 1948), Sovjetunionens Øverste Sovjet (1940), Vavilov Institut for general genetik (1940-1965), institut de sélection génétique[7] (1929-1936, 1936-1939), VASKhNIL (fra 1938) |
| Elever | Pyotr Kononkov[8] |
| Kendte værker | Lysenkoisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel", Leninordenen (1935, 1945, 1945, 1948, 1949, 1953, 1958, 1961), Den ukrainske sovjetrepublikkens Arbeidets røde fanes orden[9] (1931), "Hammer og segl" guldmedalje (1945) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Trofim Denisovich Lysenko (russisk: Трофим Денисович Лысенко; født 29. september 1898 – død 20. november 1976) var en sovjetisk agronom og biolog. Han var en stærk fortaler for lamarckismen, og overførte ideerne til vernalisering af vintersæd, hvorimod han afviste den mendelske genetik.
I 1940 blev Lysenko direktør for Landbrugsakademiet i Sovjetunionens Videnskabsakademi, og han brugte sin politiske indflydelse og magt til at undertrykke afvigende meninger og miskreditere, marginalisere og fængsle sine kritikere, hvilket ophøjede sine anti-Mendelianske teorier til sovjetisk statsideologi.[10]
Sovjetiske videnskabsmænd, der nægtede at give afkald på genetik, blev afskediget fra deres poster og efterladt nødlidende. Hundredvis hvis ikke tusindvis af andre blev fængslet. Flere blev dømt til døden som fjender af staten, herunder botanikeren Nikolaj Vavilov.[11] Lysenkos ideer og metoder, som senere blev betegnet lysenkoisme, bidrog til hungersnøden, der fik millioner af sovjetiske mennesker til at dø på grund af sult.[11] Vedtagelsen af hans metoder fra 1958 i Folkerepublikken Kina havde tilsvarende katastrofale resultater, der kulminerede med den store kinesiske hungersnød fra 1959 til 1962.[11] På trods af disse katastrofale fejl, havde noget af Lysenkos arbejde videnskabelige værdier, som blev anerkendt internationalt, og nogle af hans bidrag inden for videnskab, agronomi og biologi er blevet meget rost af en række verdensberømte videnskabsmænd.
Kilder
Noter
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Graham, Loren (1933). Science in Russia and the Soviet Union. Press Syndicate of the University of Cambridge. s. 101-132. ISBN 0-521-24566-4.
- ^ a b c "The Soviet Era's Deadliest Scientist Is Regaining Popularity in Russia". The Atlantic. 19. december 2017.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
