VM i håndbold 2003 (mænd)Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2003 var det 18. (indendørs) VM i håndbold for mænd. Slutrunden blev afholdt i Portugal i perioden 20. januar – 2. februar 2003. De 24 deltagende nationer spillede først en indledende runde i fire grupper med seks hold, hvorfra de fire bedste i hver gruppe gik videre til hovedrunden, mens holdene, der sluttede som nr. 5 og 6 i de indledende grupper, blev rangeret som nr. 17-24 efter deres resultater i den indledende runde. I hovedrunden spillede de 16 hold i fire nye fireholdsgrupper, hvorfra de fire vindere gik videre til semifinalerne, mens toerne gik videre til kampene om 5.- 8.-pladsen. De øvrige hold blev rangeret som nr. 9-16 efter deres resultater i gruppekampene. Kroatien blev verdensmester for første gang ved at slå Tyskland 34-31 i finalen. Bronzen gik til de forsvarende verdensmestre fra Frankrig, der besejrede Spanien 27-22 i bronzekampen. Det danske landshold var blandt en af favoritterne før turneringens start, efter gode resultater i testkampe op til turneringsstarten. Holdet endte på andenpladsen i sin indledende gruppe og gik dermed videre til hovedrunden, hvor det dog blev til nederlag til Kroatien og Rusland. Danmark endte dermed på 9.-pladsen ved dette VM. Danskerne spillede sine indledende kampe i den nordportugisiske by Sao Joao da Madeira. Det grønlandske landshold deltog også men måtte tage til takke med 24.- og sidstepladsen. Rangering
SlutrundeIndledende rundeDe 24 deltagende hold var blevet inddelt i fire grupper med seks hold. De fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til hovedrunden om 1.- 16.-pladsen, mens de resterende hold blev rangeret som nr. 17-24 efter de opnåede resultater i den indledende runde.
HovedrundeDe 16 hold, som gik videre fra den indledende runde, spillede i hovedrunden om placeringerne 1-16. Holdene var inddelt i fire nye grupper med fire hold i hver, og resultaterne fra kampe mellem hold fra samme indledende gruppe blev overført til hovedrunden. De fire gruppevindere gik videre til semifinalerne, mens de fire toere gik videre til placeringskampene om 5.- 8.-pladsen. Resten af holdene blev rangeret som nr. 9-16 efter deres resultater i gruppekampene.
Placeringskampe om 5.- 8.-pladsenPlaceringskampene blev spillet i Lisboa.
FinalekampeFinalekampene blev spillet i Lisboa.
Topscorere
Kilder / eksterne henvisninger |