Vallø Stift

Det Adelige Stift Vallø er en dansk stiftelse og stor lokal jordbesidder, der blev oprettet som ejer af det tidligere Grevskabet Vallø med dets underliggende hovedgårde. Grevskabet var blevet erigeret ved lensbrev af 21. januar 1713 af Frederik 4. som kongegave til hans elskerinde og hustru til venstre hånd, siden dronning, Anna Sophie Reventlow.^[1][2][3] Efter Frederik 4.s død i 1730 lod Christian 6. som led i opgøret med faderens ikke-fyrstelige dronning grevskabet inddrage under Kronen, og Anna Sophie måtte afstå Vallø sammen med størstedelen af sine øvrige ejendomme.^[4][3] Grevskabet Vallø var dermed et af blot fem danske grevskaber, der blev ophævet.^[4]

I 1731 skænkede Christian 6. Vallø til sin dronning, Sophie Magdalene, som den 28. november 1737 oprettede "Det Adelige Stift Vallø" som kongelig frøkenstift for ugifte døtre af danske fyrstelige, grevelige og adelige familier. Stiftelsen blev indviet den 14. maj 1738, og Sophie Magdalene forbeholdt sig overtilsynet med den indtil sin død i 1770.^[5]

Vallø som hovedgård, sydøst for Køge, er nævnt fra omkring 1320 og har blandt andre tilhørt Bo Falk, Oluf Axelsen Thott og senere Mette Rosenkrantz, der døde i 1588. Hovedbygningen fik efter en omfattende brand i 1893 sin nuværende skikkelse ved arkitekten H.J. Holm, men bevarede betydelige murpartier og i det væsentlige udseendet fra det ældre bygningskompleks, der omfattede bygningsfaser fra 1560–1596, 1630'erne, 1721 ved J.C. Krieger, 1735–1738 ved Laurids de Thurah med "det hvide stift" samt 1765. Bygningen er fredet.^[5]

I begyndelsen af 1900-tallet, da debatten om lensafløsningen tog fart, fandtes fortsat en håndfuld stiftelser fra 1700-tallet, der var forbeholdt personer fra adelen og de øverste rangklasser og ydede bolig og økonomisk støtte til ugifte kvinder efter nærmere fastsatte regler. Blandt disse var Vallø Stift og Vemmetofte adelige Jomfrukloster, hvis omfattende jordbesiddelser og kapitaler blandt politikere fra Venstre blev anset for muligvis at kunne komme en bredere kreds til gode, eventuelt som statsejendom. En kommission nedsat i 1909 afgav betænkning i 1913, og stats- og justitsminister Zahle forsøgte senere at få de to institutioner ophævet, men regeringens fald i 1920 standsede bestræbelserne.^[6] Begge institutioner eksisterer fortsat og har siden 1970'erne haft nye fundatser, der åbner for en bredere og mere demokratisk indskrivning.^[6]

Vallø blev det følgende år skænket til Dronning Sophie Magdalene, der ved fundats af 28. november 1737 oprettede det nuværende stift, bestemt for ugifte damer af dansk adel. De boede på Vallø Slot.

Til formålet blev Vallø Slot udvidet med en ny bygning i barokstil tegnet af Lauritz de Thurah og opført 1736-38. Den blev i 1764-65 forhøjet med en etage af Georg David Anthon. Bygningen brændte ligesom resten af slottet i 1893, men blev genopført af Hans J. Holm.

Abbedissen skulle være af fyrstelig byrd, mens dekanessen skulle være adelig. Abbedissen havde patronatsret (jus vocandi) over de 17 kirker, som hørte under stiftet, og kunne således udpege sognepræsterne. I 1810 blev abbedisseembedet afskaffet, og dekanessen blev leder af stiftet.

• 1738-1743 Abbedisse Frederikke, hertuginde af Württemberg-Neuenstadt.
  • 1738-1757 Dekanesse Beate Henriette af Reuss-Lobenstein (1696-1757, født von Söhlenthal).
• 1748-1782 Abbedisse Louise Sophie Frederikke af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1709-1782).
  • 1758-1768 Dekanesse Anna Margrethe Schmettau (1685-1768, født Brandt).
  • 1773-1776 Dekanesse Margrethe Marie Thomasine Numsen (1705-1776, født von Ingenhaeff).
  • 1776-1785 Dekanesse Eleonore Louise Caroline Knuth (1728-1785, født von Moltke).
• 1782-1810 Abbedisse Sophie Magdalene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg.
  • 1785-1793 Dekanesse Sophie Louise Holck-Winterfeldt (1736-1793, født Ahlefeldt).
  • 1793-1798 Dekanesse Marie Elisabeth Moltke (1742-1798, født Rosenkrantz).
  • 1799-1809 Dekanesse Charlotte Elisabeth Henriette Holstein (1799-1809, født zu Inn- und Knyphausen).
• 1810-1811 Dekanesse Henriette Sophie von Düring (1752-1819, født von Rheder).
• 1811-1839 Dekanesse Lucie Charlotte Sehestedt Juul (1765-1839, født Scheel).
• 1840-1865 Dekanesse Margrethe Vilhelmine von Schmettau (1780-1865, født von Stemann).
• 1865-1893 Dekanesse Sophie Amalie Bardenfleth (1810-1893, født von Schmettau).
• 1893-1904 Fungerende dekanesse Marie Winfrida Bangeman Huygens (1893-1904).
• 1904-1908 Fungerende dekanesse Juliane Pauline Sofie komtesse Knuth.
• 1908-1921 Fungerende dekanesse Karen Elisabeth Marie Christine Wichfeld.
• 1921-1932 Dekanesse Anna Sophie Margrethe Emanuella Sponneck (1859-1932, født Brockenhuus-Schack).
• 1932-1943 Dekanesse Margrethe Caroline Augusta Julie Danneskiold-Samsøe (1867-1943, født Iuel-Brockdorff).
• 1943-1946 Fungerende dekanesse L.H. de Seréne d'Acqueria (1867-1949).
• 1946-1948 Dekanesse E.T. Moltke (1869-1948, født komtesse Danneskiold-Samsøe).
• 1948-1965 Dekanesse Benedicte Moltke (1893-1986, født komtesse Knuth).
• 1965-1968 Dekanesse Edele Sophie Charlotte Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig (1893-1984, født Cederfeld de Simonsen).
• 1968-1994 Fungerende dekanesse Ella Adelaide Wichfeld (1898-2001).
• 1994-2009 Dekanesse Beke Reventlow (født 1921, født komtesse Ahlefeldt-Laurvig).
• 2009- Dekanesse Marianne Elisabeth Bardenfleth (født 1953).

• Erichsen, John; Tamm, Ditlev (2014). Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919. Vol. 1. København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-15957-8.

• www.valloe-stift.dk - website for Vallø Stift
• Engelsk side om Vallø Stift

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°23′55″N 12°12′47″Ø / 55.3986°N 12.213°Ø / 55.3986; 12.213