Varm på isVarm på is var et dansk underholdningsprogram, der blev sendt på TV 2 i 2008. Programmet var den danske version af det britiske underholdningsprogram, Dancing on Ice, som er produceret af det britiske produktionsselskab Granada til ITV.[1] I programmet blev en kendt dansk personlighed sat sammen med en professionel skøjteløber, som efterfølgende skulle konkurrere mod andre par i par-kunstskøjteløb. Programmets dommere var Fini Ravn, Vivi Flindt og Mikkeline Kierkgaard.[2] Programmet havde premiere fredag d. 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2 og løb i ti uger frem til finalen d. 10. april 2008.[3] Programmets værter var Bubber og Lisbeth Østergaard.[4] Programmet blev solgt til 12 lande over hele verden, deriblandt Tyskland, Belgien, Norge, Australien og Italien. Vinderne blev racerkøreren Nicolas Kiesa og skøjteløber Maj Frisendahl.[5][6] På grund af programmets lave seertal, grundet sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor, blev programmet ikke forlænget og blev kun sendt i én sæson. ModtagelseProgrammet havde premiere fredag den 1. februar 2008 kl. 20 på TV 2.[7] Tirsdag d. 12. februar (efter to udsendelser) udsendte TV 2 en pressemeddelse om at programmet fremover ville blive sendt kl. 21, da kanalen havde oplevet færre seertal end forventet, grundet programmets sammenfald med DR1s underholdningsprogram X Factor på samme tidspunkt. Varm på is' anden udsendelse havde et seerantal på 588.000 sammenholdt med X Factors 1,3 mio.[7] TV 2s daværende underholdningschef Gitte Madsen udtalte håb om flytningen af programmets sendetid ville øge programmets seertal.[3] Deltagere
Resultat
Henvisninger
Eksterne henvisninger
|