Share to:

Veliter

Veles

Veliter (sg.: veles) var en type af let infanteri i den romerske hær i den midterste periode af den Romerske Republik (fra 211 til 107 f.Kr.). Veliter var let infanteri og træfningsmænd bevæbnet med spyd (latin: hastae velitares). Spydene havde et træskaft på 75 cm med en diameter på en finger og en smal metalspids på 25 cm., som de kastede mod fjenden.[1] De bar også korte stiksværd, eller gladii, til brug i nærkampe. De bar sjældent rustninger, da de var de yngste og fattigste soldater i legionen og ikke havde råd til så meget udstyr. De bar små træskjolde kaldet parma til beskyttelse og bar hovedbeklædning lavet af ulveskind, så deres modige handlinger lettere kunne genkendes.[2][3] Veliter blev placeret forrest i kampformationen af to årsager: dels kunne de chikanere fjenden med deres kastespyd og forstyrre deres formationer inden selve hovedangrebet, dels gav det dem mulighed for at kæmpe mand mod mand og opnå personlig berømmelse.[2]

Veliter udgjorde ikke deres egne enheder. Derimod var et antal af dem tilknyttet til hver manipel af hastati, principes og triarii (forskellige typer af tungt infanteri). De blev typisk brugt som en forreste skærmende styrke, som blev brugt til at chikanere fjendes lette tropper og forstyrre deres formationer. Når de havde forstyrret fjenden trak veliterne sig tilbage bag de romerske linje for at give plads til de mere tungt bevæbnede hastati. Veliterne var ofte dem, der engagerede fjendens krigselefanter og stridsvogne, hvis disse var til stede på slagmarken. Et eksempel er Slaget ved Zama i 202 f.Kr.[4] Deres høje mobilitet og kastevåben gjorde dem langt mere effektive mod disse fjender end det tungt bevæbnede infanteri. I begyndelsen af den Romerske Republik indeholdte en romersk legion omkring 1.000 velitere. De blev udfaset efter de såkaldte "marianske reformer" gennemført af Gajus Marius i det 1. århundrede f.Kr.

Der er forskellige teorier om forholdet mellem veliter og rorarii (en tidligere type let infanteri). Nogle kilder, herunder forfatteren Lucilius, antyder at veliter gradvis erstattede rorarii.[5][6] En anden teori går på, at leves' (let infanteriets) udstyr blev forbedret, indtil det var på samme niveau som rorarii'eres udstyr. Herefter blev de begge samlet kaldet veliter.

Se også

Referencer

  1. ^ Dodge, Theodore (4. august 2012). Hannibal: A History of the Art of War Among the Carthaginians and Romans Down to the Battle of Pydna, 168 B. C. Tales End Press. s. 146-147. ISBN 9781623580056.
  2. ^ a b Sabin, Phillip; Wees, Hans (2007). The Cambridge History of Greek and Roman Warfare. Vol. 1. Cambridge: Cambridge University Press. s. 513. ISBN 978-0521782739.
  3. ^ Fields, Nic (2016). Lake Trasimene 217 BC: Ambush and annihilation of a Roman army. Bloomsbury Publishing. s. 27. ISBN 9781472816337.
  4. ^ Sekunda, Nick; McBride, Angus (1996). Republican Roman Army 200–104 BC. Osprey publishing. s. 20. ISBN 1-85532-598-5.
  5. ^ Sabin, Phillip; Wees, Hans (2007). The Cambridge History of Greek and Roman Warfare (1st udgave). Cambridge: Cambridge University Press. s. 350. ISBN 978-0521782739.
  6. ^ Lucilius Gaius (1904). Marx, Friedrich (red.). C. Lucilii Carminum reliquiae (latin). Lipsiae, in aedibus B.G. Teubneri. OCLC 1317009.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya