Share to:

Viborgbroen

Viborgbroen set fra Alderslyst-siden, 1915.
Viborgbroen og Alderslyst set fra luften i 1956

Viborgbroen forbinder Silkeborgs midtby og Alderslyst. Viborgbroen stod færdig i 1854, som en tiltrængt forbindelse for den nyanlagte handelsplads med det nordlige opland og videre mod nord ad hovedlandevejen Viborgvej til Viborg. Indtil da havde der været færgefart på dette sted over Silkeborg Langsø, men det betjentes kun af små både og havde derfor ikke stor betydning. Skulle man fra Silkeborg nord på måtte man enten omkring Resenbro eller Lysbro.

Bygningen af dæmningen var efter datidens forhold en bedrift, men arbejdet blev lettet noget ved, at man kunne hente store mængder af fyld i den nærtliggende bakke "Færgebakken", som lå på nordsiden af søen, ovenfor nuværende Ansvej. Her hentede man sandet, mens mere solidt fyld blev hentet fra udgravning af Balle Bakke og stabilt underlag til selve vejen fra Kejlstrup grusgrav.

Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for hovedlandevejene Aarhus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. Men det skete ikke uden sværdslag. For hverken Viborg eller Skanderborg Amter var ivrige efter at betale for dette vejanlæg i de to amters yderdistrikter. Silkeborg-Viborg-landevejen blev anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen anlagt i perioden 1858-1863. Dæmningen eller broen blev anlagt på Statens regning.

Viborgbroen må tilskrives stor betydning for fremvæksten af bydelen Alderslyst fra i 1870'erne. Ved indlemmelsen af Alderslyst i 1941 fik Viborgvej navnet Godthåbsvej efter bryggeriet på gaden. Viborgvej (Godthåbsvej) gik fra Østergade og i et sving hen forbi Silkeborg Andelssvineslagteri, der lå hvor Kvickly nu er placeret, til Viborgbroen.

Viborgbroen opfyldte ikke til fulde trafikønskerne for det nordlige opland. I forbindelse med tanken om en landevejsforbindelse til Skive afholdtes der allerede i 1885 et møde i Silkeborg, hvor der fremkom planer, der indebar, at der skulle bygges en bro ved Kærsgård. Der skulle dog gå mere end 40 år før Kærsgårdsbroen var en realitet, og det skete på privat initiativ.

Viborgbroen spillede en lille rolle under krigen i 1864. Da de danske tropper var på flugt nordpå og efter en til to dages rast i Silkeborg drog videre, blev broen ved dæmningen brudt op. Manden bag denne forsinkelsesmanøvre var en ung løjtnant Enrico Dalgas, den senere berømte hedepioner. Det var kun en kortvarig forsinkelse man kunne påføre de østrigske tropper, men den blev forøget lidt ved, at den tømrer der blev beordret til at udbedre broen ikke havde specielt travlt med arbejdet – han var tysk af fødsel, men altså bosiddende i Silkeborg

Eksterne kilder og henvisninger

56°10′29″N 9°33′18″Ø / 56.17472°N 9.55500°Ø / 56.17472; 9.55500

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya