Voldsmonopol
 | Sammenskrivningsforslag |
Voldsmonopol (betegnes også Monopol på legitim fysisk vold)[1] er et begreb, som især anvendes i statskundskab og i juridisk litteratur. Litteraturen henviser ofte til Max Webers definition af dette begreb fra 1921:
- "En stat er en realitet, hvis og for så vidt dens embedsvæsen effektivt formår at opretholde monopolet på legitim fysisk tvang."[2] [3]
Voldsmonopolet bygger på en statsretslig forudsætning om statens overherredømme:
|
Forestillingen om en statspersonlighed, altså staten som uafhængig aktør, hævet over retlige, sociale og ideologiske bindinger, hvis væsen er magt, og hvis formål er den selv, bliver først fuldt ud forståelig og logisk sammenhængende på baggrund af idealistisk filosofi, hvor det giver mening at tale om stater og nationer som individer.[4] | 
|
På tysk lyder citatet: "Staat ist diejenige menschliche Gemeinschaft, welche innerhalb eines bestimmten Gebietes – dies: das »Gebiet«, gehört zum Merkmal – das Monopol legitimer physischer Gewaltsamkeit für sich (mit Erfolg) beansprucht."[5]
Dette monopol sikrer både statens suverænitet og dens interesser og gør det muligt at implementere de beslutninger, der bliver taget på vegne af borgerne. Voldsmonopolet kan delegeres til underordnede instanser, typisk militær og politi.[2] Denne type delegering giver de underordnede instanser magtmonopol. [note 1] Den legitime vold er udadtil begrænset, hvis staten har afgivet suverænitet til overstatslig myndighed.[6] [7] Folkeretten griber for eksempel ind i staternes ret til at anvende tortur mod egne borgere.[7]
Litteratur
- Hansen, Mogens Herman (2010): Demokrati som styreform og som ideologi, Museum Tusculanums Forlag, København.
- Weber, Max (1921): Wirtschaft und Gesellschaft, Berlin.
- Parsons, Talcott (1964). The Theory Of Social And Economic Organization. Simon and Schuster. s. 154. ISBN 0684836408.
Noter og referencer
- Noter
- ^ En del litteratur bruger magtmonopol om begge typer legitim tvangsanvendelse. Årsagen er formentlig, at "vold" har en negativ klang.[kilde mangler]
- Referencer
- ^ Gewaltmonopol på krimlex.de
- ^ a b Parsons, Talcott (1964). The Theory Of Social And Economic Organization. Simon and Schuster. s. 154. ISBN 0684836408.
- ^ Weber, Max: Wirtschaft und Gesellschaft (1921) s. 29
- ^ Olden-Jørgensen, Sebastian:Magtstatens transformationer:EN BEGREBSHISTORISK OG HISTORIOGRAFISK UNDERSØGELSE i Historisk Tidsskrift Bind 108 Hæfte 1 (2008)
- ^ Der rationale Staat als anstaltsmäßiger Herrschaftsverband mit dem Monopol legitimer Gewaltsamkeit på zeno.org
- ^ "Lise Hedegaard Rasmussen: INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING Jean Monnets skriftserie nr. 3" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 13. juni 2007. Hentet 19. januar 2014.
- ^ a b Lars Bangert Struwe:Suverænitetsbegrebet under kontinuerlig forandring-Suverænitet og det danske forsvar (2012), s. 30
Se også
Eksterne links
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
