Wilhelm Dilthey

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Wilhelm Dilthey Samtidsfilosofi
Personlig information
Født	Wilhelm Christian Ludwig Dilthey 19. november 1833 Wiesbaden-Biebrich, Hessen, Tyskland
Død	1. oktober 1911 (77 år) Seis am Schlern, Italien
Gravsted	Wiesbaden-Biebrich
Nationalitet	Tysk
Far	Maximilian Dilthey[1]
Mor	Maria Laura Dilthey[2]
Søskende	Karl Dilthey, Lilly Usener, Marie Dilthey
Ægtefælle	Katharina Dilthey
Barn	Clara Misch
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Pædagog, teolog, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, historiker, psykolog, sociolog, forfatter, lærer, litteraturkritiker med flere
Fagområde	Idéhistorie, psykologiforståelse, filosofi
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław, Basels Universitet
Bevægelse	Vestlig filosofi
Påvirket af	John Stuart Mill, Friedrich Schleiermacher, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Immanuel Kant
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Wilhelm Dilthey (født 19. november 1833, død 1. oktober 1911) var en tysk filosof.

Dilthey virkede som professor i Basel, Kiel, Breslau og Berlin, og har særlig betydning som en af filosofiens mest fremragende historieskrivere i den nyere tid. Hans første større værk var Das Leben Schleiermachers I (1870), der viser dyb indtrængen i åndslivets historie, men som førte Dilthey til at gribe længere tilbage.

Hans Einleitung in die Geisteswissenschaft I (1883) er begyndelsen til en menneskeåndens universalhistorie, der lige så lidt som bogen om Schleiermacher nogen sinde blev fuldført, men fandt en art fortsættelse i talrige mindre afhandlinger, hvoraf navnlig en række om filosofien i 15.-17. århundrede er af stor betydning.

Det tilsyneladende fragmentariske i Diltheys arbejde var en nødvendig følge af, at hans historiske studier spændte så vidt, og gennem alle hans skrifter går visse linjer, der viser de samme ledende synspunkter og bag brudstykkerne lader øjne en helhed; hans evne til som historiker at leve sig ind i svundne tiders tænkning grænser ikke sjældent til det geniale.

I en række af systematiske afhandlinger, navnlig fra de senere år (betydeligst: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften 1910), udformede endelig Dilthey sin historiens filosofi. Grundlaget må efter hans opfattelse være en analytisk-deskriptiv psykologi, der klarlægger de i historien virkende menneskers individuelle sjæleliv, og derefter gennem sammenligning når til opstilling af visse typer.

Overalt vil der vise sig at være en teleologisk sammenhæng, idet hver tid, hver slægt har sit bestemmende mål. De forskellige mennesketyper inden for tænkningen står som udtryk for de forskellige muligheder for en opfattelse af tilværelsen, muligheder, som står uformidlede og ligeberettigede ved siden af hinanden.

Filosofien bliver derfor skeptisk i den forstand, at den ikke opstiller et system eller en lære, og ikke prætenderer at løse livsgåderne, men bliver læren om, hvorledes mennesket i tidens løb har kæmpet med og fundet forsoning med dem. En samlet udgave af Diltheys værker blev påbegyndt efter hans død.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Wilhelm Dilthey

• Dilthey, Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.