Wood Buffalo National Park
Wood Buffalo National Park er en canadisk nationalpark, der ligger i den nordvestlige del af Alberta og den sydlige del af Northwest Territories, og er den største nationalpark i Canada med et areal på 44.807 km².[1] Parken blev oprettet i 1922 for at beskytte verdens største vildtlevende bestand af skovbison (en underart af amerikansk bison), i nutiden anslået til omkring 5.000 dyr. I parken findes et af kun to kendte yngleområder for den udrydningstruede trompetertrane (Grus americana). Parken ligger i 183 meters højde ved floden Little Buffalo og når op i 945 meters højde på Caribou Mountains. Parkforvaltningens hovedkontor ligger i Fort Smith. Her danner floderne Peace, Athabasca og Slave River et stort floddelta. VerdensarvsområdeOmrådet blev udnævnt til UNESCO Verdensarvsområde i 1983, dels for den biologiske mangfoldighed i Peace-Athabasca-deltaet, som er et af verdens største floddeltaer, dels for at beskytte bestanden af vild bison.[2] Eksterne kilder/henvisninger
|