Wordfeud
| Udvikler(e) | Haakon Bertheussen |
|---|---|
| Stabil version | 2.2.2 (6. februar 2013) |
| Operativsystem | iOS Android Windows Phone Microsoft Windows |
| Type | Spil |
| Licens | Ophavsret EULA |
| Hjemmeside | Hjemmeside |
Wordfeud er et onlinespil, som er videreudviklet fra spillet Scrabble. Det er udviklet i 2010 af nordmanden Håkon Bertheussen. Spillet har dog en række ændringer i forhold til Scrabble; eksempelvis brættets udseende og pointgivningen[1]
Wordfeud spilles fortrinsvis på mobile enheder. Der findes versioner til iOS, Android, Windows Phone 7 og Windows Phone 8[2]. Spillet findes i to udgaver: en gratis med reklamer og en betalingsversion, der er reklamefri. Der findes også en version til PC'er med Windows.[3]
Spillet er januar 2012 downloadet mere end 13,5 millioner gange[4], og det vurderes at generere en omsætning på mellem 60.000 og 80.000 norske kroner dagligt gennem salg og annoncer. Allerede i april 2012 passerede omsætningen 100.000 norske kroner dagligt og 4 millioner mennesker spiller hver dag Wordfeud.[5]
Wordfeud benytter Retskrivningsordbogen til at afgøre om ordene er gyldige. Retskrivningsordbogen udgives af Dansk Sprognævn og gælder som standarden for det danske skriftsprog.
Da succes i spillet til dels afhænger af spillernes ordforråd, blev der i 2010 lavet en lang række snydeprogrammer og snydesider til Wordfeud, som enten foreslog ord ud fra de bogstaver, som spilleren havde, eller ligefrem ud fra et skærmprint af spillet kunne finde det træk, som gav flest point. Dette førte til at mange spillere mistede interessen. I en undersøgelse i Februar 2012 indrømmede 10%, at de snød i Wordfeud[6]. Et forsøg viste dog, at det ikke er tilstrækkelig at have et perfekt ordforråd. Snydeprogrammerne kommer til kort, når det drejer sig om planlægning og strategi.[7]
Fejl i ordbogen
Udbyderne erkender, at der er nogle fejl i ordbogen, som er direkte baseret på Retskrivningsordbogens ordliste. Derudover er der en del relativt almindelige ord, som ikke anerkendes, særligt verbaliserede substantiver såsom "råben" og "skrigen", mens der derimod tillades en del byde- og genitiv-former, som sjældent anvendes i almindeligt sprogbrug..[8]
Bøger
- Mogens Jerløv: Vind i Wordfeud. (FeudMaster.dk Arkiveret 10. maj 2012 hos Wayback Machine og Turbineforlaget 2012). ISBN 978-87-7090-892-4
Eksterne henvisninger
Kilder
- ^ "Wordfeud Regler". Arkiveret fra originalen 30. april 2012. Hentet 9. maj 2012.
- ^ "Wordfeud i Windows Phone Store". Arkiveret fra originalen 18. november 2013. Hentet 14. juli 2013.
- ^ Wordfeud i Windows Store
- ^ 13,5 millioner bruger Wordfeud
- ^ "Så meget tjener Mr. Wordfeud". Arkiveret fra originalen 24. marts 2016. Hentet 9. maj 2012.
- ^ "10% indrømmer, at de snyder i Wordfeud". Arkiveret fra originalen 24. marts 2016. Hentet 9. maj 2012.
- ^ "Snydere taber i Wordfeud". Arkiveret fra originalen 28. april 2012. Hentet 9. maj 2012.
- ^ Wordfeud-ordbogen Arkiveret 9. april 2013 hos Wayback Machine, Hentet 13. september 2017
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









