Bjergstenfrø
| Bjergstenfrø | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
| Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
| Slægt | Buglossoides (Stenfrø) |
| Art | B. purpurocaerulea |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst.
Beskrivelse
Stænglerne er dækket af stive hår, runde i tværsnit, og de bærer spredtstillede blade. Bladene er lancetformede og helrandede med langt tilløbende spids. Oversiden er mørkegrøn og ruhåret, mens undersiden er lyst grågrøn og ligeledes ruhåret. Midterribben er meget fremtrædende på undersiden.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man ser blomsterne sidde samlet i små, endestillede svikler. Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige med sammenvoksede kronrør. Kronbladene er først rødviolette, men senere bliver de dybblå. Frugterne er nøddeagtige delfrugter, som er stenhårde
Rodnettet består af en dybtgående hovedrod og flere, kraftige siderødder, der også går dybt ned. Skud, som lægger sig ned, slår rod og danner nye planter, sådan at væksten kan blive bunddækkende.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,35 x 0,50 m (35 x 50 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Hjemsted
| Bjergstenfrø | |||||
| L = 5 | T = 7 | K = 4 | F = 4 | R = 7 | N = 4 |
Arten er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus og det sydøstlige og sydlige Europa. Den foretrækker lysåbne eller letskyggede voksesteder med en jord, som er tør, veldrænet og kalkrig.
I Alpernes yderste, østlige rand, på bjerget Eichkogels kalkjord, hvor klimaet er kontinentalt med varme, tørre somre og kolde, snerige vintre, findes arten i skove under duneg[1] sammen med bl.a. blærenød, hjorterod, liguster, svalerod, bakkestilkaks, blodrød storkenæb, Hierochloe australis (en festgræs-art), hvid diktam, hvid staudeklematis, kantet kohvede, kantet konval, kirsebærkornel, lægegaltetand, pibekvalkved, purpurkløver, rundbladet bærmispel, rød dværgmispel, skærmokseøje, småbladet elm, sort gyvel, tarmvridrøn, vortet benved, våradonis og weichseltræ[2].
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









