Charles Barton
Charles Barton (født 25. maj 1902, død 5. december 1981) var en amerikansk film- og vaudevilleskuespiller. Han vandt en Oscar for bedste assisterende instruktør i 1934.[1] Den første film han instruerede var Rødhuderne kommer med Randolph Scott i hovedrollen i 1934. Fra 1946 var han den ledende instruktør på Abbott and Costello-komedierne, så som Undskyld vi spøger, Dødskørsel, Uhyggen breder sig og Afrika skriger. Han instruerede senere Walt Disney-film som Hvem sagde vov? og Mr. Stubbs vælter byen Hans omfattende karriere som instruktør på TV inkludere alle episoder af The Amos 'n Andy Show i 1950'erne, i alt 90 episoder af Dennis the Menace i 1960'erne, og 106 episoder af Family Affair fra 1967 til 1971. En nekrolog sagde, at han instruerede 580 tv-episoder, 70 spillefilm og snesevis af reklamer.[2] KarriereBarton begyndte som skuespiller som 13-årig. Han arbejdede på scenen og skrev kontrakt med United Artists hvor han spillede med i The County Fair i 1920.[3] Da han kun blev 157cm høj, havde han svært ved at finde arbejde som skuespiller, og i midten af 1920'erne besluttede han sig for at begynde at instruere.[2] I 1927 var han assisterende instruktør på filmen Luftens helte, instrueret af William Wellman. Han spillede også en lille rolle i filmen. Barton var assisterende instruktør i en række år, indtil han blev ansat som instruktør hos Paramount Pictures i midten af 1930'erne.[4] Han vendte kort tilbage til skuespillet i Wellmans Tricolorens helte i 1939. Barton instruerede en kortfilm med Shemp Howard og en med Joe Besser. Han instruerede også Bessers spillefilm Hey, Rookie i 1944. Joe Besser kaldte ham "en af de store komedie-instruktører".[3] Han begyndte at instruere Abbott og Costello i 1946 med Undskyld vi spøger. Han instruerede otte af deres film, inklusive deres sidste film som et team, Pengene eller livet i 1956.[5] Udvalgte filmInstruktør
Skuespiller
Referencer
Eksterne henvisninger
Information related to Charles Barton |