Davis Cup 2009Davis Cup 2009 var den 98. udgave af Davis Cup, som er en turnering for mandlige tennislandshold. Turneringen afvikledes i flere niveauer, hvoraf World Group med 16 hold var det øverste niveau. Turneringen blev vundet af Spanien, som dermed sikrede sig Davis Cup-titlen for fjerde gang – de tre første gange var i 2000, 2004 og 2008. I finalen, som blev spillet i Barcelona, besejrede spanierne Tjekkiet med 5-0. Det var Tjekkiets første Davis Cup-finale som selvstændig nation. Tidligere havde Tjekkoslovakiet imidlertid været i finalen to gange (i 1980 og 1975). Det vindende spanske hold bestod af World GroupWorld Group er Davis Cups højeste niveau og afvikles med 16 deltagende hold, som spiller en ren cup-turnering. De otte tabere i første runde skal spille kvalifikationskamp om at forblive i World Group mod de otte hold, som går videre fra gruppe I. Kvalifikation til World Group 2010De otte tabere i World Groups første runde spillede sammen med de otte hold, der gik videre fra gruppe I, om otte pladser i World Group 2010. Kampene spilledes den 18. – 20. september.
Gruppe IGruppe I var det næsthøjeste niveau, og den var inddelt i tre geografiske zoner. Otte hold gik videre fra gruppe I til kvalifikationskampene til World Group 2010 mod de otte tabere fra World Groups første runde: fire fra Europa/Afrika, to fra Amerika og to fra Asien/Oceanien. Europa/Afrika gruppe IEuropa/Afrika gruppe I havde deltagelse af ni nationer, som spillede om fire pladser i kvalifikationskampene til World Group og om at undgå to nedrykningspladser til Europa/Afrika gruppe II. Turneringen afvikledes som en cupturnering, hvor vinderne af første kamp spillede mod højre i nedenstående skema, mens taberne spillede mod venstre. De fire vindere af 2. runde gik videre til kvalifikationskampene til World Group, mens de to tabere af kampene i 2. nedrykningsrunde rykkede ned i Europa/Afrika gruppe II.
Amerika gruppe IAmerika gruppe I havde deltagelse af seks nationer, som spillede om to pladser i kvalifikationskampene til World Group og om at undgå én nedrykningsplads til Amerika gruppe II.
Asien/Oceanien gruppe IAsien/Oceanien gruppe I havde deltagelse af ni nationer, som spillede om to pladser i kvalifikationskampene til World Group og om at undgå én nedrykningsplads til Asien/Oceanien gruppe II.
* Taiwan besejrede Kasakhstan 4-1 i en forrundekamp den 6. – 8. februar i Hsinchuang, Taiwan. Gruppe IIGruppe II var det tredjehøjeste niveau, og den var inddelt i tre geografiske zoner. I hver zone spillede holdene om henholdsvis oprykning til gruppe I og nedrykning til gruppe III i den pågældende zone. Europa/Afrika gruppe IIEuropa/Afrika gruppe II havde deltagelse af 16 nationer, som spillede om to oprykningspladser til Europa/Afrika gruppe I og om at undgå fire nedrykningspladser til Europa/Afrika gruppe III.
Amerika gruppe IIAmerika gruppe II havde deltagelse af otte nationer, som spillede om én oprykningsplads til Amerika gruppe I og om at undgå to nedrykningspladser til Amerika gruppe III.
Asien/Oceanien gruppe IIAsien/Oceanien gruppe II havde deltagelse af otte nationer, som spillede om én oprykningsplads til Asien/Oceanien gruppe I og om at undgå to nedrykningspladser til Asien/Oceanien gruppe III.
Gruppe IIIGruppe III var det fjerdehøjeste niveau, og den var inddelt i tre geografiske zoner. I hver zone spillede holdene om henholdsvis oprykning til gruppe II og nedrykning til gruppe IV i den pågældende zone. Europa/Afrika gruppe IIIEuropa/Afrika gruppe III havde deltagelse af 16 nationer, som spillede om fire oprykningspladser til Europa/Afrika gruppe II og om at undgå fire nedrykningspladser til Europa/Afrika gruppe IV. Turneringen var opdelt i to sektioner med hver otte hold, hvor der i hver sektion blev spillet om to op- og to nedrykningspladser. Sektion ASektion A spillede 28. april – 3. maj i Istanbul, Tyrkiet. De otte hold var inddelt i to grupper med fire hold, der spillede alle-mod-alle i den indledende runde. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til oprykningsrunden, hvor holdene spillede alle-mod-alle om to oprykningspladser til gruppe II. De to lavest placerede hold i hver gruppe gik videre til nedrykningsrunden, hvor de spillede alle-mod-alle om at undgå to nedrykningspladser til gruppe IV. Sektion BSektion B afvikledes 1. – 5. april i Tunis, Tunesien. De otte hold var inddelt i to grupper med fire hold, der spillede alle-mod-alle i den indledende runde. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til oprykningsrunden, hvor holdene spillede alle-mod-alle om to oprykningspladser til gruppe II. Kampen om de to oprykningspladser blev uhyre tæt. Tre hold sluttede med to sejre og ét nederlag i de tre holdkampe og alle tre hold havde scoren 5-4 i kampe. Derfor blev procentdelen af vundne sæt afgørende, og her vandt Norge (12-9) foran Bosnien-Hercegovina (11-9) og Marokko (11-9), og dermed sikrede Norge sig oprykning til gruppe II på bedste sætscore, mens de andre to hold fortsat stod helt lige. Den anden og sidste oprykningsplads blev derfor afgjort på partiscore, og her var Bosnien-Hercegovina bedst med 107 vundne og 95 tabte partier (53,0 %) foran Marokko (90 vundne og 91 tabte partier = 49,7 %). De to lavest placerede hold i hver indledende gruppe gik videre til nedrykningsrunden, hvor de spillede alle-mod-alle om at undgå to nedrykningspladser til gruppe IV. De to nedrykningspladser blev besat af Namibia og San Marino.
Amerika gruppe IIIAmerika gruppe III havde deltagelse af syv nationer, som spillede om to oprykningspladser til Amerika gruppe II og om at undgå to nedrykningspladser til Amerika gruppe IV. Turneringen blev spillet den 22. – 26. april i La Libertad, El Salvador.
Asien/Oceanien gruppe IIIAsien/Oceanien gruppe III havde deltagelse af otte nationer, som spillede om to oprykningspladser til Asien/Oceanien gruppe II og om at undgå to nedrykningspladser til Asien/Oceanien gruppe IV. Turneringen blev spillet i perioden 15. – 18. april i Aleppo, Syrien. De otte hold var opdelt i to grupper, der spillede alle-mod-alle. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til oprykningsrunden, hvor holdene spillede alle-mod-alle om de to oprykningspladser. De to lavest placerede hold i hver gruppe gik videre til nedrykningsrunden, hvor der blev spillet om at undgå to nedrykningspladser til gruppe IV.
Gruppe IVGruppe IV var det laveste niveau, og den var inddelt i tre geografiske zoner. I hver zone spillede holdene om oprykning til gruppe III i den pågældende zone.
Europa/Afrika gruppe IVEuropa/Afrika gruppe IV havde deltagelse af fem nationer, som spillede om fire oprykningspladser til Europa/Afrika gruppe III. Turneringen spilledes i Abidjan, Elfenbenskysten i perioden 29. april – 3. maj 2009, og de fire hold, som rykkede op blev Ghana, Zimbabwe, Elfenbenskysten og Armenien.
Amerika gruppe IVAmerika gruppe IV havde deltagelse af fem nationer, som spillede om to oprykningspladser til Amerika gruppe III. Turneringen blev spillet den 22. – 26. april i La Libertad, El Salvador. Aruba og Bermuda besatte de to oprykningspladser.
Asien/Oceanien gruppe IVAsien/Oceanien gruppe IV havde deltagelse af ni nationer, som spillede om to oprykningspladser til Asien/Oceanien gruppe III. Turneringen blev spillet den 1. – 5. april i Dhaka, Bangladesh. De ni hold var opdelt i to grupper med fire eller fem hold, der spillede alle-mod-alle, og de to gruppevindere, Vietnam og værtslandet Bangladesh, rykkede op i gruppe III.
Kilder / eksterne henvisninger
|