Share to:

Ejnar Munksgaard

Ejnar Munksgaard
Født28. februar 1890 Rediger på Wikidata
Viborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død6. januar 1948 (57 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedViborg Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOversætter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1931),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1936) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ejnar Johannes Nielsen Munksgaard (28. februar 1890, Viborg6. januar 1948, Bülowsvej 71, Frederiksbjerg[1]) var en dansk forlægger og boghandler, der grundlagde forlaget Munksgaard.

Ejnar Munksgaard var søn af sergent, senere graver Ole Nielsen Munkgaard (1858-1935) og Ane Kristine Lucie Magdalene født Lauritzen (1859-1918). Efter en grundig uddannelse i ind- og udland etablerede han sig i 1917 i kompagniskab med Otto Levin (1878-1933) som forlagsboghandler i København under navnet Levin & Munksgaards internationale Boghandel og Forlag. Firmaet overtog 1924 M.P. Madsens Boghandel og Forlag i Nørregade. Efter Levins død 1933 fortsatte Munksgaard firmaet alene og forenklede i 1938 firmanavnet til Ejnar Munksgaards Forlag.

Munksgaard opbyggede på kort tid dels en stor studenterboghandel med antikvariat, dels et videnskabeligt forlag, der fik verdensry. Han sikrede sig til sit forlag fællesnordiske videnskabelige tidsskrifter, såsom Acta tuberculosea, Acta neurologica et psychiatrica, Acta pathologica et microbiologica, Acta ophthalmologica, Acta orthopædica, Acta philologica, Acta archæologica, Acta ethnologica og Acta linguistica samt tidsskriftet Le Nord, der blev udgivet af de fem nordiske regeringer.

Hans forlag fik udgivelser fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Det islandske Videnskabernes Selskab i kommission, hvilket resulterede i monumentale kildeudgaver, bl.a. islandske håndskrifter.

Selv skrev og oversatte Munksgaard bøger om bibliofile og bogfaglige emner, fx Om Flatøbogen og dens Historie (1930), Charles Nodiers Den Boggale med indledning og noter (1921), Lukianos' Den daarlige Bogsamler (1928, sammen med Paul V. Rubow), Hans Christian Andersen's visits to Charles Dickens (1937), Digte af Bjarni Thorarensen og Jonas Hallgrimsson (1938).

Munksgaard blev Ridder af Dannebrog 1931 og Dannebrogsmand 1936. Han er portrætteret af Olaf Rude 1923 og Marie Henriques 1936. Der findes en buste udført af V. Gustafson 1936.

Han ægtede lillejuleaften 1917 i København maleren Yelva Axilia Thyra Dagmar Christensen (4. november 1885 i Næstved – ?), datter af overassistent Peter Max Vilhelm Christensen (1856-1937) og Yelva Axilia Thyra Dagmar Løser (1860-1933).

Forfatterskab

  • (s.m. Paul V. Rubow) Lukianos: Den daarlige Bogsamler, København 1928.
  • Den første danske Bibel og dens Historie, København 1928.
  • Om Flatøbogen og dens Historie, København 1930.
  • Om de fornisländska handskrifterna, med särskild hänsyn till Flatöboken, Stockholm 1936.
  • En Digter ved Arbejdet. Fra Bjørnstjerne Bjørnsons værksted. Tre Digte udgivet i Facsimile, København 1935.
  • Hans Christian Andersen's visits to Charles Dickens, København 1937.
  • H. C. Andersens Manuskripter til "Jylland mellem tvende Have", København 1940.

Oversættelser

Litteratur om Munksgaard

  • De Libris, bibliofile Breve til Ejnar Munksgaard paa 50-Aarsdagen 28. Februar 1940, København 1940.
  • Wilhelm Munthe: Et verdensforlag bygges opp. Ejnar Munksgaard og hans livsverk, Oslo 1948.
  • Per Saugman: I bogens verden. Ejnar Munksgaard 1890–1948, København 1992.

Kilder

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya