Frøslevskrinet

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Frøslevskrinet er en kunstfærdigt udført beholder i romansk stil, der i 1872 blev fundet i Frøslev Mose umiddelbart nord for den nuværende dansk-tyske grænse.^[1] Det har muligvis fungeret som relikvieskrin eller bærbart alter. Forskningen daterer overvejende skrinet til slutningen af 1000- eller begyndelsen af 1100-tallet. Oprindelsesstedet for det 19,5 cm lange, 13,8 cm brede og 7,8 cm høje skrin er ikke endeligt fastslået. Det mest sandsynlige er, at det stammer fra et værksted i Danmark eller Nordtyskland. Frøslevskrinet befinder sig i dag på Nationalmuseet i København.

Ifølge de fleste fremstillinger blev Frøslev-skrinet i 1872 fundet af Hans Jørgensen fra Ellund under tørvegravning.^[2] Fundstedet markeres i dag af en obelisk af eg. Da stedet ligger nær den historiske Hærvejen, formodes det, at skrinets ejer kan være faret vild i mosen; de præcise omstændigheder for, hvordan skrinet havnede dér, er dog ukendte.^[3]

I 1872 lå Frøslev og fundstedet på det Tyske Kejserriges område. Skrinet blev under stort hemmelighedskræmmeri af danskere smuglet over den daværende grænse ved Kongeåen og til København,^[1] hvor læreren Jens Madsen overdrog det til Oldnordisk Museum. Som findeløn modtog Hans Jørgensen eller Jens Madsen – afhængigt af kilden – 10 rigsdaler samt fire fagbøger inden for oldtidskundskab.^[2][3]

I publikationer om skrinet, blandt andet i en monografi udgivet i 1981, hævdede den danske gymnasielærer Poul Svensson med henvisning til den lokale mundtlig tradition, at den egentlige finder af skrinet ikke var Hans Jørgensen, men hans søn Rasmus Jørgensen, som havde fundet det i sin fars moseparcel. Fremstillingen af, at Hans Jørgensen under gravearbejde i mosen skulle have haft skrinet på sin skovl, var „forkert“.^[4][5]

Det romanske Frøslevskrin var oprindeligt et lille træskrin med målene 19,5 cm (længde) × 13,8 cm (bredde) × 7,8 cm (højde).^[6] Låget og de fire sideflader var beklædt med plader af kobber, som var udfyldt med emalje især i ekspressive blå nuancer (ultramarin, pariserblåt, lyseblå og lapis lazuli) samt i hvidt.^[7] Den oprindelige træ-kerne er ikke bevaret. Samtlige plader var engang indrammet af forgyldte kugler, men en del af disse er gået tabt. De endnu bevarede huller viser, at der må have været 200 kugler. På den bageste kant af låget afbrydes kuglerækken af et korsmedaljon. I medaljonen er et Guds lam (Agnus Dei) afbildet.^[8] Som en sjældenhed er et stærkt beskadiget krucifiks af kobber på omkring 4,5 centimeters højde bevaret; det kan indsættes i en slids bag medaljonen på bagkanten af dækpladen.^[9]

Ifølge den almindeligt udbredte opfattelse blev den pragtfuldt farvede emalje påført med teknikken grubeemalje. I denne teknik indarbejdes såkaldte "gruber" (fordybninger) i metalpladen ved skrabning eller ætsning, hvorefter emaljen hældes ned i dem.^[10] Efter at Nationalmuseet i København omkring 1980 havde foretaget en teknisk analyse af Frøslevskrinet, fremsatte Poul Svensson en alternativ hypotese. Efter hans opfattelse var det blevet bevist, at skrinets kobberplader var støbt – og det endda sammen med fordybningerne til emaljen. En mikroskopisk analyse skulle have vist, at pladerne helt manglede værktøjsspor, som kunne tyde på brugen af gravstik eller mejsel.^[11] Denne opfattelse er imidlertid blevet kraftigt modsagt. Skrinet havde ligget længe i mosen, så kobberet var korroderet, hvilket også måtte have påvirket overfladestrukturen. Det er muligt, at mere detaljerede undersøgelser af Frøslevskrinets plader ville kunne synliggøre værktøjsspor.^[12]

I begyndelsen af 1990'erne fik Poul Svensson og andre initiativtagere idéen til at præsentere Frøslev-skrinet, som uden for forskerkredse var forholdsvis ukendt, for en bredere offentlighed. De bad den kendte danske guldsmed og kirkekunstner Bent Exner om at fremstille en kopi af skrinet. Ud fra denne bestilling udviklede der sig gradvist idéen om, at rekonstruktionen af skrinet kunne fungere som en såkaldt "folkegave" fra regionen Sønderjylland i anledning af brylluppet mellem det danske kronprinsepar Frederik og Mary i 2004.

Exner færdiggjorde efterligningen efter mange års forarbejde og mødte personligt kronprinseparret. Kunstneren angav materiale- og arbejdsomkostningerne for skrinet til 1,7 mio. kr. Initiativtagerne indsamlede ikke det fulde beløb, men dog omkring 700.000 kroner gennem en pengeindsamling. Exner kom derfor selv til at hæfte for en del af omkostningerne. Til ære for de mennesker, som havde bidraget til gaven, fremstillede Exner desuden elleve unikaer som vedhæng med motiver fra skrinet.^[13][14]

• Joseph Braun: Ein Portatile im Nationalmuseum zu Kopenhagen. In: Zeitschrift für christliche Kunst. Bde. 23–24, 1910, Sp. 249–254.
• Daniel Cremer: Tragaltarförmige Reliquiare des Mittelalters. Inaugural-Dissertation zur Erlangung des Doktorgrades der Philosophie (Dr. phil.) durch die Philosophische Fakultät der Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf, Düsseldorf 2017.
• Hans Ole Matthiesen/Jørgen Smidt-Jensen: Frøslevskrinet – er rejsen nu endt? In: Sønderjydske Årbøger. 105, H. 1, 1993, S. 5–28.
• Poul Nørlund: An Early Group of Enamelled Reliquaries. Its Dating and Provenance. In: Acta Archaeologica. IV, 1933, S. 1–32.
• Peter Springer: Kreuzfüße. Ikonographie und Typologie eines hochmittelalterlichen Gerätes. Berlin 1981, S. 97–99.
• Poul Svensson: Frøslevskrinets fundsted. In: Sønderjysk månedsskrift. 1980, H. 8, S. 210–214.
• Poul Svensson: Frøslevskrinet. Flensburg 1981.