Glostrup Sogn er et sogn i Glostrup Provsti (Helsingør Stift ). Sognet ligger i Glostrup Kommune (Region Hovedstaden ) og er det eneste sogn i kommunen. Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Glostrup Kommune (Københavns Amt ), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Smørum Herred (Københavns Amt ).
Sognet har samme geografiske afgrænsning som Glostrup Kommune
Glostrup Sogn har siden 1970 haft to sognekirker:
Glostrup Kirke
Østervangkirken
Historie
Oprindeligt omfattede Glostrup Sogn kun landsbyerne Glostrup , Hvissinge og Ejby . Avedøre blev i løbet af middelalderen indlemmet i sognet. Avedøre-boerne havde inden da søgt om optagelse i Brøndbyøster Sogn , men ansøgningen blev afvist af Brøndbyøsterpræsten, fordi Avedøre-boerne havde et noget blakket ry på grund af deres tilbøjelighed til sørøveri af skibe i Køge Bugt . I stedet blev de altså optaget i Glostrup Sogn.
I 1893 blev Avedøre imidlertid overført fra Glostrup Sogn til netop Brøndbyøster Sogn , og i 1965 blev Avedøre Sogn udskilt herfra som et selvstændigt sogn .[ 2]
Sognepræster i Glostrup Sogn efter 1570
Ca. 1570-1582: Augustinus Lydicksen.
1582-1619: Simon Jensøn (ca. 1545 – 13. oktober 1619).
1619-1660: Morten Clausen (ca. 1590 – 2. maj 1660).
1660-1669: Hendrich Gosman (ca. 1624 – juni 1669)
1669-1673: Ifuer Jochumsen Først (død 1673).
1673-1714: Ulrich Pedersen Helt (8. august 1645 – 4. juni 1715).
1714-1746: Jørgen Christiansen Ganzel (1675 – 1. september 1746).
1746-1779: Peder Andreas Aagaard (12. marts 1718 i København – 3. december 1779).
1779-1791: Hans Jørgen Birch (6. september 1760 – 24. maj 1795).
1791-1804: Christopher Nyrop (22. september 1752 i Norge – 11. september 1831 i Nørre Vedby ).
1805-1831: Niels Schouboe (25. marts 1757 i Bøvling – 17. december 1831 i Glostrup ).
1832-1858: Jacob Ludvig Hansen (3. februar 1785 i København – 18. september 1874 på Frederiksberg ).
1858-1892: Carl Frederik Stub (10. maj 1805 i København – 12. marts 1892 i Glostrup).
1892-1907: Hans Ludvig Schielderup Parelius Koch (29. juli 1837 i Vodder – 19. oktober 1917).
1908-1930: Hermann Ferdinand Marius Koch (13. april 1860 i København – 21. marts 1934).
1930-1954: Charles Nedermark (2. december 1892 i Kerteminde – 16. oktober 1954 i Glostrup).
1955-1981: Knud Langberg.
Kilder/eksterne henvisninger
Glostrup Sogn
Historisk Selskab for Glostrup og Omegn: Glostrup Bogen – bind 1-3 (1948-62).
Noter
Spire
55°40′N 12°23′Ø / 55.67°N 12.39°Ø / 55.67; 12.39