Share to:

Manguster

Manguster
Øverst til venstre: Surikat Øverst til højre: Gul mangust Nederst til venstre: Galerella sanguinea Nederst til højre: Indisk grå mangust
Øverst til venstre: Surikat
Øverst til højre: Gul mangust
Nederst til venstre: Galerella sanguinea
Nederst til højre: Indisk grå mangust
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenCarnivora (Rovdyr)
FamilieHerpestidae (Manguster)
Bonaparte, 1845
Slægter
Hjælp til læsning af taksobokse

Manguster (Herpestidae) er en familie af kattelignende rovdyr hjemmehørende i Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika og Sydeuropa. Flere arter er tillige indført til Caribien, Fiji og Hawaii. Tidligere var også 6 arter af små rovdyr fra Madagaskar inkluderet i Mangust-familien, men genetiske undersøgelser har vist at de hører til i familien Eupleridae (Madagaskarrovdyr). De 34 arter spænder fra 24 til 58 cm i længden (fraregnet halen) og vejer fra 320 g (dværgmangust) til 5 kg (hvidhalet mangust)[1] Manguster opdeles i to underfamilier: solitære og sociale manguster.

Gul mangust , Cynictis penicillata

Manguster har en slående lighed med mårdyr (mustelider) med deres spidse snuder, lange slanke krop, små, afrundede ører, korte ben og lange, aftagende haler. Klørene kan ikke trækkes ind i poterne (som hos katte) og bruges primært til grave. Pupillen er vandret rektangulær, som f.eks. også hos geder. De fleste arter har en stor anal duftkirtel, der anvendes til afmærkning af territorier og i forbindelse med parring.

I modsætning til de trælevende og primært nataktive desmerdyr er manguster mere knyttet til jorden og mange er dagaktive. Føden er primært insekter , krebsdyr , regnorme , firben , fugle og gnavere, men også æg og ådsler .

Manguster, i særdeleshed den indiske grå mangust er kendte for deres evne til at dræbe giftige slanger, især kobraslanger. Deres evne skyldes dels deres smidighed, hurtighed og tykke pels, og dels specialiserede acetylcholinreceptorer i musklerne, som gør dem resistente over for slangegift. [2]. Manguster undgår dog generelt kobraslanger og slår dem ikke ihjel for at spise dem.[3]

Zebramangust , Mungos mungo
Surikat , Suricata suricatta

Manguster i kulturen

Manguster optræder hyppigt i folklore og kultur. En meget kendt fiktiv mangust er Rikki-Tikki-Tavi, beskrevet af Rudyard Kipling i en novelle af samme navn i Junglebogen (1894). I historien redder Rikki-Tikki-Tavi sin menneskefamilie fra en giftslange (en krait) og to kobraer, Nag og Nagaina. En anden velkent fiktiv mangust er Timon fra Walt Disneys Løvernes Konge. Timon er en surikat.

Systematik

Referencer

  1. ^ Macdonald, D., ed. (2009). The Encyclopedia of Mammals. Oxford: Oxford University Press. p. 660. ISBN 978-0-19-956799-7.
  2. ^ Barchan, D; Kachalsky, S; Neumann, D; Vogel, Z; Ovadia, M; Kochva, E; Fuchs, S (1992). "How the Mongoose Defeats the Snake". Proceedings of the National Academy of Sciences. 89 (16): 7717–7721. doi:10.1073/pnas.89.16.7717. PMC 49782. Retrieved 2010-10-25.
  3. ^ Mondadori, Arnoldo, ed. (1988). Great Book of the Animal Kingdom. New York: Arch Cape Press. p. 301.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya