Mose-post

Mosepost
Mosepost
Bevaringsstatus
	; Ikke truet (IUCN 3.1)
	; Kritisk truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Ericales (Lyng-ordenen)
Familie	Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt	Rhododendron (Rododendron)
Underslægt	Rhododendron
Sektion	Rhododendron (Post-sektionen)
Art	R. tomentosum
Videnskabeligt artsnavn
	Rhododendron tomentosum; Harmaja
Synonymer
	Ledum palustre
	Hjælp til læsning af taksobokse

Mosepost (Rhododendron tomentosum), også skrevet Mose-Post, er en 50-100 cm høj busk med læderagtige blade^[3]. Blomsterne er hvide og de dufter stærkt. Planten bruges i surbundsbede og sumpbede i haver og parker. Som vildtvoksende i Danmark findes den kun et enkelt sted i Nordjylland. Den er fredet i Danmark^[4]. Mosepost er svagt giftig på grund af et terpenindhold.

Beskrivelse

Mosepost er en lille, stedsegrøn busk med en halvkugleformet vækst. Grenene er kraftige og oprette med korte, stive sidegrene. Knopperne er spredte, men med en tydelig tendens til at sidde samlet nær spidsen af skuddet. De er brune og ægformede.

Bladene er lancetformede med indrullet rand. Oversiden er rynket og mørkegrøn, mens undersiden er rustrød af hårbeklædningen. Bladene lugter af bonevoks (!). Blomstringen sker i maj og juni, og den består af endestillede halvskærme. De enkelte blomster er hvide, og de dufter stærkt. Planten sætter jævnligt frø, som spirer villigt på de rette voksesteder.

Rodnettet er meget fint og højtliggende. Planten er helt afhængig af at få etableret kontakt med de rette mycorrhiza-svampe.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,75 m (10 x 10 cm/år).

Udbredelse

Planten vokser i sure moser i arktiske og tempererede egne af Europa, Asien og Grønland^[5]. I tundraområderne i Chukotka, det nordøstlige Sibirien, Russisk Fjernøsten, vokser arten sammen med bl.a. engelskgræs, Anemone sibirica, arktisk alperose, Delphinium chamissonis (en art af ridderspore), dværgbirk, dværgfjeldarve, liden vintergrøn, mosetroldurt, Polemonium acutiflorum (en art af jakobsstige), Potentilla hyparctica (en art af potentil), rødlig norel, Saussurea tilesii (en art af fjeldskær), tuekæruld, tuelimurt og Rhododendrom aureum^[6]

I Danmark er den regnet som en kritisk truet på den danske rødliste.^[7]

Sorter

Rhododendron diversipilosum 'Milky Way'. Sorten har tætte, halvrunde hoveder med flødehvide blomster. Planten er hårdfør og trives i vedvarende fugtig, porøs og sur jord i fuld sol eller let skygge.

Kilder og henvisninger

^ "Rhododendron tomentosum (Wild Rosemary)". IUCN Redlist. 10. april 2013.
^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
^ Miljøministeriet (2021). Artsfredningsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/521
^ Böcher, T. W., Holmen, K., & Jakobson, K. (1978). Grønlands Flora (3.). Haase. https://doi.org/10.14430/arctic3887
^ Jørgen S. Aabech: Chukotka – en beretning om tundraen i det nordøstlige Sibirien med mange, gode fotografier (norsk)
^ Mosepost på den danske rødliste, bios.au.dk

Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger

Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
GRIN: Rhododendron tomentosum Arkiveret 20. januar 2009 hos Wayback Machine information from NPGS/GRIN på (engelsk)
Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Mose-post

[IUCN-1] "Rhododendron tomentosum (Wild Rosemary)". IUCN Redlist. 10. april 2013.

[2] Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020

[3] Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

[4] Miljøministeriet (2021). Artsfredningsbekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/521

[5] Böcher, T. W., Holmen, K., & Jakobson, K. (1978). Grønlands Flora (3.). Haase. https://doi.org/10.14430/arctic3887

[6] Jørgen S. Aabech: Chukotka – en beretning om tundraen i det nordøstlige Sibirien med mange, gode fotografier (norsk)

[au-7] Mosepost på den danske rødliste, bios.au.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.